591168169

„JMalernia £augs-Articler, Hafniæ die 29. Aprilis Anno 1684“ , er Titlen paa de ældste nu existerende for Malerne som et selv­ stændigt Fag her i Landet udstedte lovgyldige Regler. Disse, saavel som de omtrent samtidige til andre Haandværksfag ved „Kongelig Bevaagenhed allernaadigst anordnede Love og Forord­ ninger1*, have alle deres Oprindelse fra den tidlige Middelalder. I disse urolige, lovløse Tider samlede Dele af Befolkningen sig til fælles Forsvar i de saakaldte Gilder eller Broderskaber, under en eller anden Helgens særlige Beskyttelse, og i Tidernes Løb udviklede disse Gilder sig i høj Grad, særlig i de Byer, der dannede Handels- eller industrielle Centre. Gilderne deltes dog snart, idet Forholdet mellem deres Med­ lemmers Anseelse og Rigdom gjorde en Deling ønskelig, hvorfor den mere velhavende Del af Befolkningen, særlig Handelsstanden, dannede Kompagnier, medens „(Smbitøma'nbene", som Haandværkerne da benævnedes, og den bredere Del af Befolkningen samlede sig i Gilder eller Laug. Disse Kompagnier og Gilder stode ligesom de gamle Gilder under hver sin Helgens Beskyttelse. Ved deres faste Sammenhold værnede de om deres erhværvede eller tiltagne Rettigheder udadtil, medens de indadtil bistode og plejede deres fattige og syge Laugsbrødre- og Søstre og afgjærdede sin Kreds for fremmed Indtrængen. Den voxende Kongemagt indsaa, at i disse Kompagnier og Gilder var der en Magt, som — i Forening med dens egen — vilde være istand til at sætte en Skranke mod Lehns- og Adels­ vældens Anmasselser. Derfor udvidedes eller støttedes de ret betydeligt af Kongemagten. Vel brændte Adelen Christian den Andens Love og Forordninger paa Viborg Thing og erklærede dem døde og magtesløse, som skadelige for Riget; Røgen fra dette Baal henvejredes let, men Forordningernes Aand levede, det bevistes ved Kjøbenhavns og Malmøs tapre Forsvar under Grevefejden. Efter Reformationens Indførelse fornyedes vel flere af disse Skraaer eller Vedtægter, men tillige søgte Magthaverne