591168169

86 Chr. Rasmussen, der indvalgtes i Bestyrelsen i 1873, havde været blandt de ivrigste for Ejendomskjøbet, og lian gjorde i den første Tid fortrinlig Fyldest, ikke mindst ved sin skarpe men ind- gaaende Kritik overfor de mange af Hviid og N.P. Nielsen stillede, ikke altid heldige Forslag til Forandringer, og som paa Grund heraf enten toges tilbage eller kun bleve Diskussionsæmner for den ene Aften. Men i de senere Aar tog Sygdom Overhaand hos Rasmussen, og det var kun sjældnere at han gav personligt Møde i Bestyrelsen, men hans Interesse for Fonden var ikke svækket, da Døden først paa Aaret gjorde Ende paa hans Lidelser. Det var dog væsentlig i Malersangforeningen, at hans Virkefeldt havde lagt og som fik fuld Gavn af hans store administratoriske Ævner. Ved Chr. Rasmussens Død indtraadte Lauritz Hansen, først som Erstatningsmand og senere som Valgt, i Bestyrelsen, og har ved­ blivende liavt Sæde i denne, medens Th. Aarhuus remplacerede Rasmussen i Bygningsudvalget. 1 1884 forøgedes yderligere Fondens Legatformue, idet Aktie­ selskabet „De forenede Malermestres Farvemølle“ forøgede sit Legat med 500 Kr., og Malermester L. Lublin sit Legat med 100 Kr., ligesom der stiftedes to nye, nemlig Malermester H. H. Adrians Legat, stort 500 Kr., og Malermester, Fabrikant P. A. Fischers Legat, stort 400 Kr. Det formentes, at Tiden nu var inde til at forhøje Huslejen noget, og et Paalæg fra 1 til 5 Kr. pr. Kvartal pr. Lejlighed skete, hvilket vilde give en aarlig Merindtægt af 260 Kr. fra det kom­ mende Aar at regne. Aaret var af de gode, idet Fonden udgik af dette med en Beholdning af 306 Kr. 2 Øre, og endvidere havde dækket det forrige Aars Underballance. Hverken i 1884 eller i 1885 forøgedes Legatformuen, der­ imod afsluttedes i 1885 de store Reparationer, der nu i adskillige Aar havde foraarsaget betydelige, langt større Udgifter end Be­ styrelsen og dens Skjønsmænd ved Kjøbet havde havt fjerneste Anelse om vilde forestaa. Gaardens Brolægning var kun lidet bedre end Gadens før Reguleringen, med brede, slet samlede Rendestene uden ordentligt Fald. En Slamkiste optog Spilde­ vandet og ved en Rende lededes dette ud til Gadens Rendesten. Derfra stammede sandsynligvis Kjælderfugtigheden og de deraf