591168169

9 oc -panbtuevtf tære funbe." Naar en Dreng nogle Gange er løben af Læren og efter Paamindelse og Straf ikke er bleven forbedret, og der af saadanne Drenge kan forventes Lyst til vagabonderende Liv, hedder det i § 12: „(Saabanne ffutte / Ijalff paa 33pen$ og (5mbebtbp / oc fjalff paa Doris befaaftning / fyibfftcfiS i Dovt £uctf)ufi / etter oc i Bent at arbeibe effterfom beri-3 forfeetfe befinbtS."

De patriarkalske Forhold og den humane Tanke, der laa til Bund for de gamle Laugsskraaer, faa et betegnende Udtryk i §15: „SDe fattige 33ørn font $anbtuercf læris / oc aff beriSSOieftere ntibtertib/ oben nogen oeberteg flæbis oc fobis ffutteforplict oere / berig SOieftere igien oc t)anS -pøftrue / om be øeb 3Uber fiugbom / etter faaban titfetbe forarmis / meben oiff Siartig pietpat ønbfette / efter bcris formue / naar be øorber fietf tit SJJanb oc £>anbtuev

De gamle Laugsskraaer eller Vedtægter, med deres mange Besværligheder og betydelige Udgifter, erklæredes at være op­ hævede samtidigt; men det var ikke let at slippe de hævdvundne Ideer, særlig Optagelsen i Laugene strides der imod af yderste Evne. En ny Forordning af 26. August 1622 indskærpede, under Lovens Straf, imod at affordre Nogen for Optagelsen mere end en ungarsk Gylden eller dens Værdi, og den skulde bruges til Leje af den Stue, hvori Sagerne ordnedes af Oldermanden og hans Bisiddere, Mestre og Svende imellem. Samme Dato udstedtes en anden Forordning for at ophjælpe og dygtiggjøre Haandværk og Industri, hvori gaves Privilegier og Rettigheder for Fremmede, der vilde nedsætte sig i Riget „aff Dore 9Migiou8fort>anbtc". Haandværkerne bleve fritagne for alle borgerlige og Byskatte, Vagttjeneste eller anden Ombud/ det første Aar efter at være indskrevne paa Laugene, hvorimod den, der forarbejdede Manufaktur og Vaaben, blev fritagen i sex Aar. Den Indvandring af Fremmede, der blev en Følge af de Friheder der gaves dem, var til stor Gavn for Haandværket og Landet. Den ikke ubetydelige Indførsel fra Holland og de tyske Fristæder, særlig Liibeck, af fremmede Industrifrembringelser, fik Konkur­ renter herhjemme, thi snart kunde Meget udføres herhjemme. Det væsentligste Gode var dog, at de hjemlige Arbejdere dygtig­ gjordes ved Paavirkning af de Indvandrede, der hurtigt fandt sig tilrette her. De medførte enkelte nye, men fastholdt og ud­ viklede tillige de fleste af de her brugelige Laugsvedtægter, som