292672357

syge udsættes for at blive mindre godt behandlede. Det er, som den nuværende Sygehuschef siger*), og man maa føje til: heldigvis, »mere og mere trængt igennem, at Sygehuse er til for de syges Skyld og ikke for Lægernes Skyld og heller ikke for Lægernes Uddannelses Skyld, men naar de paa den anden Side maa benyttes til Uddannelse, saa maa denne finde Sted under Overlægernes Tilsyn, det maa ikke være Overlægerne, der skal uddanne sig selv, for det kan altfor let gaa ud over de syge.« Det er selvfølgelig ikke nok, al Sygehuset har faaet særskilte Afdelinger, del maa ogsaa kræves, at Overlægerne ikke som nu skifter hver 3.—4. Aar, men at der ansættes faste til det specielle Hverv fuldt ud uddannede Overlæger, saaledes som Tilfældet er ved ethvert civilt Hospital. Spørger man nu om alle de nævnte Mangler ved Garnisonssygehuset, og der er sikkert flere end dem, har vist sig at have Følger af skæbnesvanger Natur for de syges Helbredelse, Sygehusets Opgave og Maal, maa man svare, at dette selvfølgelig ikke kan bevises ad statistisk eller lignende Vej. En given Sag er det dog, at de hygiejniske og sanitære Forhold paa et Hospital har den aller største Betydning for Sygdom­ mens Varighed, Forløb, Følger og Udgang, samt at Helbred, Liv og Dod for mange Patienters Vedkom­ mende er afhængige af dem. Og ligesaa givet er det, at Forældre ikke med Tryghed kan se deres Barn indlagt paa dette Sygehus, hvor Faren saa at sige lurer i hver Krog. Desvære har Forældrene in­ gen Magt til at hindre en saadan Indlæggelse; den foregaar under Tvang. Det er forbavsende, al Garnisonssygehuset Aar efter Aar har faaet Lov at bestaa, uden al kraftige *) i- c.