292672357

al haabe, end at Forsvarsministeren maa faa nye Op­ lysninger, der kan ændre hans Syn paa denne Sag, hvad vel næppe er hel I umuligt. Der er nemlig tiere interessante Punkter i For­ svarsministerens Tale, saaledes siger han 1)1. a., »al det, der mangler (paa Garnisonssygehusel), er Plads lil de syge. Det er uforsvarligt al henlægge en saa stor Mængde syge, som Tilfældet har været, i Hospi­ talets Gaard i mere eller mindre tarvelige Telte. Saa­ ledes behandler man ikke sine Tjenestefolk, og saa­ ledes behandler man ikke sine egne Born.« Saaledes taler en indigneret Mand, en Mand, der mener, at nu skal der sættes en Stopper for slig en Behand­ ling. Ministerens Ord falder d. 20. Marts 1912, men den 15. i samme Maaned har Hærens Lægekorps af­ givet en Erklæring, hvori der staar, al man hidtil har kunnet give de syge en fuldi ud forsvarlig Be­ handling. Hvis der ikke foreligger en Skrivefejl fra Lægekorpsets Side, virker del lidi pinligt al se, at Ministeren kræver saa langt mere end selve Liege- korpset i Retning af, hvad man kan og tør byde syge Soldater. Lovforslaget blev lil Slut vedtaget af Folketinget omtrent i den Skikkelse, hvori del var forelagt, og gik nu lil Landstinget, her naaede det imidlertid op saa sent, al Landstinget ikke ønskede at lage Stilling lil Sagen, men forlangte Oplysninger om, hvormeget det vilde koste al opføre et Hospital, foreløbig for Søværnet, ved Siden af det militære Epidemihospilal, samt ønskede tilkendegivet, al man kunde afhjælpe Pladsmangelen ved foreløbig at indlægge Patienter paa Frederiks Hospital. I denne Rigsdagssamling er der alter forelagt el Forslag om al bygge Marinen et Hospital for Sø- kvæsthusfondens Penge, men denne Gang er del et