292672357

ned i Rigensgade, maatte han føle sig hjemme, alt er her ved det gamle, Fabriken, Skiltet, all slaar endnu, som da han forlod det, kim Hundrede Aar ældre. Jævnet med Jorden er forlængst det i 1806 op­ forle Marinehospital, toml slaar nn del kongelige Frederiks Hospital, men uberørt, ikke af Tidens Tand, men af Tidens Krav, slaar endnu den Dag i Dag Garnisonssygehuset, el Bygningskompleks, der (‘r historisk interessant som el Led i dansk Guld- magerkunsls Historie, men som i ingen Henseende er værdigt al give Ly for Landets bedste Ungdom, naar denne i Sygdomstilfælde indlægges ved et Magtbud. Allerede i 1888 har Lægekorpset rejst Spørgs- maalel om Opførelse af el nyt tidssvarende Sygehus for Københavns Garnison og i en Beretning til Krigs­ ministeriet fremstillet alle de Mangler, der klæbede ved Sygehusets Bygninger samt indstillet, al der ned­ saltes en Kommission til al tage Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af nye militære Hospitaler i Køben­ havn for Hær og Flaade under Behandling og der­ efter indgaa med Forslag til de lo Ministerier. Denne Indstilling blev, hvor mærkeligt del end lyder, ikke laget til Følge, idet en saadan Kommission først saa Lyset 10 Aar senere, og al den i del hele taget blev nedsal, skyldtes en ganske særlig Omstændighed. Chefen for Sygehuset, Stabslæge Axel Fernisen, havde nemlig den 4. Juli 1898 indsendt en Skrivelse til Lægekorpset og blottede lier skaanselsløst alle de uafhjælpelige Mangler, der klæbede ved Sygehuset. Sygehuschefens Skrivelse begyndte med føl­ gende Ord: »Under min Virksomhed som Chef for Koben- havns Garnisonssygehus gennem 8 Aar bar jeg vun