S_KAB_1994

KAB-75

BILÆUM

NYE ENERGIFORMER BLEV INDFØRT I 80'ERNE

A lbertslund, hvo r 3 arkitektfirm aer står bag hver deres afdeling, i hvilke der både findes alm ennyttigt byggeri og andelsboliger - en boligform , som blev m eget p o p u læ r på g rund af offentlig støtte. KAB I ØKONOMISKE VANSKELIGHEDER For KAB var d e t et årti med problemer. I 60'erne og 70'erne havde de adm inistrerede selskaber på op fordring af stat og komm uner

80'erne started e som "fattigfirserne", udv ik lede sig til en fo rbrugs­ fest og end te m ed ejendom sm arkedets og sam fundsøkonom iens nedtur. "Det går u fattelig god t", sagde Poul Schlüter tidlig t i sin 10-årige regering speriode fra 1982 - og san d t var det, at der und er Schlüter igen kom gang i sam fund søkonom ien - så meget, at b åde d en og e jendom sm arkedet blev overophedet, og regeringen derfor i 1987 m åtte gribe ind igen. R esultatet var, at ejendom sm arkedet b rø d samm en, og da landet sam tid ig blev ram t af dårlige konjunkturer, steg arbejsløsheden voldsom t. M ange af de, der blev arbejds­ løse, kunne se frem til, at deres tid p å arbejdsm arkedet var slut. M askinerne kunn e klare deres job. "2 /3 -dels-sam fun - det" kaldte m ange denn e udvikling. NØRREBRO SANERES Det var et årti, hvo r vi blev m ere interesserede i et sundere liv. Fitness-centre skød op overalt, vi fik de første økologi­ ske landb rug , og vi begynd te at gå m eget ind for alternativ energi ved hjæ lp af sol og vind. C om pu tere væ ltede ind over landet, og p unkere h o ld t deres ind tog m ed selvskabte huller på udvalg te ste­ d er af buk sern e og g rø n t hår.

købt g rund e i Københavns sydlige og vestlige omegn, for her skulle udviklingen iflg. ’’fem fingerplanen" ske. KAB op tråd te som garan t for selskaberne. Udviklingen kom abso lu t ikke til at foregå, som p rog ­ noserne ville det, og d e t resulterede i store om råder med marker, som der ikke kunne bygges på. Jo længere tid, d er gik uden at m arkerne blev bebygget, desto dyrere blev de at bebygge, fordi renter gjorde g rundene dyrere og dyrere. Til sidst var KAB's garanti ikke længere god nok, hvorefter Staten erkend te sit ansvar i sagen og tråd te til m ed en statsgaranti,

t ø

d er sam tidig stillede store krav til KAB's adm inistration og økono­ mi - så store, at personalet frivilligt accepterede at gå ned i løn i en årrække. Nogle af de problem fyldte g runde er senere blevet bebygget, nem lig i Greve og Hundige, hvo r byggeri­ er som Bøgehegnet 1 og li, Sne-, Kirse- og Enebær­ hegnet, H eim dals -, Ægirs - og Valhals Kvarterer kom til. Også andre steder blev d er bygget, som f.eks. Saxobo på Vesterbro, og i Herlev opførtes Tubberup- vænge I og II som d et h id ­ til mest avancerede bygge­ ri m ed fællesskab og alternativ energi. Her er såvel passiv som aktiv solvarme udny ttet i hidtil uset omfang. I 1984 trak Niels Salicath sig tilbage som d irektør for KAB. Ny m and i direktørstolen blev Jørgen N ue Møller, som blev selskabets fjerde direktør.

Der v ar slagsm ål på "Byggeren" på Nørrebro, hvo r en sto rsanering v ar igang. Folk b egynd te at dø af en ny sygdom - aids - og narko blev et virkelig sto rt p ro ­ blem. Paven besøgte D anm ark, og enhver avis m ed respekt for sig selv b ragte bil­ leder fra h an s ankom st, hvo r h an tabte kalotten, da han skulle kysse jorden i øsende regnvejr.

I den alm ennyttige boligbranche gik d et ikke så ringe endda. Der blev renoveret; d e r blev bygget en hel del, og beboerdem okratiet udviklede sig. Man gik over til hovedsageligt at bygge tæ t/la v t i m indre enheder, d er var varieret i formen og tydeligt inspireret af danske byggetraditioner, som d et f.eks. ses i D amgårdsarealet i På v erden sp lan gik vi lysere tider i møde, da Gorbatjov gjorde en kraftig indsats for at bringe d en kolde krig til ophør. Det fik han en Nobelpris for, og 9. april 1989 blev verden en anden, da Ber­ linm u ren faldt.

Made with