292645031

6

—

var ad en smal, stejl og smudsig Trappe, og derfra kom man til Tilskuerpladsen først ind i et større Værelse, hvor der var en Buffet af malet Fyrretræ, garneret med Flasker og lidet appetitligt Smørrebrød. Lige saa appetitlige tog Opvartningsjomfruen og Opvarteren sig ud. Tilskuer­ pladsen bestod af Parterre og Galleri med nøgne, fugtige Vægge, bemalede med noget, hvis Grundfarve det var yderst vanskeligt at udfinde. Bænkene, afdelt i Klapper var brøstfældige, og brast ikke sjælden under Tilskuer­ nes Vægt. Tilskuerpladsen var belyst med nogle osende Tran­ lamper og det meget knebne Orkester med Tællepraase, der blev pudset af en Laban i kort Trøje. Naar Tilskuer­ pladsen var rigtig stuvet, rummede den i det højeste 320 Personer, af hvilke de bageste maatte staa op paa Stole og Bænke, naar de vilde se noget. Langs Tilskuerpladsen til venstre var der et skummelt Værelse, som benyttedes til Spisesal og til Gennemgang til et Par ganske smaa Paaklædningskamre samt til Scenen. Denne var i Hen­ seende til Rumfang, Decorationer og Belysning et Side­ stykke til det øvrige. Scenen var saa lav, at naar de Spillende var lidt mere end almindelig høje, ragede de op til Sofitterne, i Fald de Tjavser, der hang ned fra Loftet, fortjente dette Navn, og de Tilskuere, der sad paa Siderne, kunde ofte faa meget intime Indblik i Livet bag Kulis­ serne, særlig for Omklædningens Vedkommende. Decorationerne stod i Henseende til Maling og Farver næsten under et Nurnberg-Dukketheater, og det perspec- tiviske var en Gaade. For at gennemføre Enheden, sva­ rede Meublerne, hvor saadanne skulde bruges, fuldstændig til Decorationerne, og efter dem at slutte maatte det kjø- benhavnske Snedkeri den Gang befinde sig paa et yderst primitivt Standpunkt. Der var overhovedet udbredt en Duft af Knejpen over det hele, og det saa meget mere som Beværtningen „Schæferiet“ , som det kaldtes efter Ejeren eller Ejerinden, lod særdeles meget tilbage at ønske