VedVestrekirkegårds100ÅrsJubilæum_1970

A. F A L M E R - N I E L S E N lagt udfra den dengang stående diskussion mellem arkitektonisk og landskabelig stil. Derimod blev de kirkelige traditioner kun i ringe grad draget ind i overvejelserne. Det kom dog ret snart til at stå klart, at landskabelig havekunst i parker og haver var een ting, anlæg af kirkegårde noget ganske andet. Det væsentligste ud­ bytte af drøftelserne om problemet landskabelig karakter kom på Vestre kirkegård nærmest til at bestå i, at man foretog en rigelig beplantning af anlægget. De store hovedalleer blev færdselsårer, der førte de besøgende rundt til gravstedsafdelingerne. De kom med deres faste form til at virke samlende og orienterende på det store areal, medens de landskabeligt tænkte beplantninger og plænernes grønne rolige fla­ der snart blev opdelt til lige rækker af grave i broget forskellig- artethed. Efter tidens smag blev kirkegården tilplantet med en mængde forskellige træarter. Man kan næsten sige, at hver allé blev tilplan­ tet med sin art, særlig træer med stærk og varierende bladfarve og blomster synes at være foretrukket. Mange af disse alleer er imid­ lertid blevet ryddet i årenes løb for at skaffe lys og luft til gravene. I 1907 begyndte man at plante hele kvarterer til med stedse­ grønne træer imellem hvilke der lagdes gravsteder. Disse kvarterer med store »rigmandsgrave«, der særligt anlagdes i kirkegårdens nordlige halvdel omkring det store Nordre kapel, kom til at præge Vestre kirkegård meget. Kirkegården fik derigennem ry for at fremtræde smuk og grøn, også i vintermånederne. I årene mellem de to verdenskrige foretoges der en meget tæt belægning af gravstedsarealerne, og man måtte for at skaffe begra­ velsesplads rydde mange smukke træer og buske, så man næsten kunne tale om en rovdrift på kirkegårdsanlægget. Nævnes skal også de strenge isvintre i i g ^ ’rne under 2. verdenskrig, hvor store par­ tier af stedsegrønne hække og beplantninger led kuldedøden, og

6 6