DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

11

Den allegoriske Figur, et Monstrum, der vrider sig med Slangen under Kongens Hest, betragtes sædvanlig som Sym­ bol paa „Misundelsen“, der træ­ des under Fødder. Det skal forestille Avind, og betegner ef­ ter ældre Relationer „en vis Alli­ ance, sluttet til Danmarks Ska­ de“, men „ved Guds Forsyn frugtesløs og forgæves“. Denne Rytterstatue — Plad­ sens fornemste Prydelse var

Parti af »Det nye Kongetorv« (1700).

den første, der rejstes i Kjøbenhavn paa en offentlig Plads. Dens almindelige Benævnelse „ H e s t e n “ stammer fra den Tid, da Hovedstaden kun havde denne ene Hest-Statue, alt- saa før Frederik den Femtes Rytterstatue blev stillet op paa Amalienborg Plads. Den hele Statue havde kostet betydeligt — ikke blot at fremstille — men ogsaa at holde Vagt over. I mange Aar var ved den nemlig posteret en særlig Skildvagt. Ikke desto mindre led Statuen megen Overlast, dels som Følge af slet beregnet Afstivning, dels ved Bombardementet og dels endelig ved Stenkast og ved tidligere at tjene som gym­ nastisk Apparat for den kaade Ungdom. Da Torvet prydedes med Statuen, tillagde man det Navnet „K o n g e n s N y t o r v“, men det var dog ingenlunde ualmindeligt, at Almuen i Begyndelsen af det 19. Aarhun- drede endnu kaldte det ved sit oprindelige Navn „ H a l l a n d s a a s “. Abraham César l’Amoureux var en ret frodig og hændig Kunstner, om end hans Arbejder var hans Samtidige, Thomas Quellinus’ Værker underlegne. Af andre Værker har han udført en Springvandsgruppe af „Hunde, der jager en Hjort“, til Slotssøen ved Frederiksborg og et Marmorrelief af Christian den Femte, nu paa Rosenborg. „ H e s t e n “ paa Kongens Nytorv, FAmoureux’ Hovedværk, maa ikke ensidig bruges til Bedømmelse af hans Evner, da Monumentet ved Ændringer og Restaureringer er blevet stærkt forvan­ sket. Stilmæssigt synes det mere germansk end romansk. Sidste Gang vi støder paa l’Amoureux’ Navn er i Listen over Betalingen for Jord paa Trinitatis Kirkegaard, hvor der blandt de Begravede er opført: Det gamle Jord: 1692. April 27. L’Amoureux. Stenhugger 4 Rdl.“ Hans Hustru og Datter overlevede ham, og de levede endnu i 1707, da Datteren paa Moderens Vegne indgav Ansøgning til Kong Frederik den Fjerde om Understøttelse. I Ansøgningen hed det bl. a.: „. . . . som min højt- bedagede Moder efter min nu salig Faders dødelige Afgang i sin høje Alderdom for­ medelst den efter al anvendt Flid og Umage paa Hs: kgl: Majts: Torv oprejste kunstige Hests Fuldbyrdelse, ganske er kommen til Agters, saa overleverer jeg i allerdybeste Yd­ myghed Hs: kgl: Majestæt denne Supp lik “ Enken har dog næppe faaet noget ud over en „Discretion“ paa nogle faa Rdl. I Protokollen, hvor Sagen er refereret, staar der kort. „Givet mundtlig Svar“.