DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Fjerdes Kroning

23

Renaissancens carrus navalis, der afgav Salut, naar det passerede Dommernes og Damernes P ladser, og i hvis Takkelage Aber tumlede sig. Mellem de paa Amager Torv opsatte rødmalede Skranker bevægede Optogene — ialt 27 — sig langsom t frem i Zigzag under Mængdens Jubel, idet de baade ved Ind- og Udgangen passerede herlige, forgyldte, med kunstig g jo rt Snedker- og Billedskærerarbejde, smykkede Porte, paa hvilke neden til var skrevet med forgyldte Bogstaver: R E G N A F I R M A T P I E T A S (Fromhed styrker Rigerne) M idt paa Rendebanen stod „en besynderlig skiøn“ Bue eller Port med et for­ gyldt Fortunabillede allerøverst, under dette hang en forgyldt Krone, og atter igen neden under hang den Snor, paa hvilken Ringen, som man skulde rende til, blev anhængt. I de to Kampdage var den unge Konge Tilskuernes erklærede Yndling. Han rendte 340 Gange og nedtog Ringen 206 Gange, deriblandt endog 17 Gange i Træk, og da han den sidste Dags Eftermiddag, stadig forklædt som Dronning, tumlede Hesten paa Banen og lod den knæle for Dommerne, saavel som for sin Fru Moder og „det ganske fyrstelige Fruentømmer“ idet han selv „med Haanden gjorde Kredentze og med Hoveds Nedbøielse høflig Æ re og Taksigelse“ , kan man let forstaa alle Til­ skueres og Undersaatters umaadelige Glæde og Stolthed, og at han hilstes med lydelig Beundring og Bifaldsraab. Alle var de enige om, at en af de første Præmier tilkom Kongen, men han gav højmodig Afkald til Fordel for Markgreve Joakim Frederik. 6. Septb. blev der holdt Ridderspil paa Gammel Torv, og det Var den sidste offentlige Fest. Indbydelserne hertil var udstedt af „Alexander, Scipio, Hannibal og Hektor, Rid­ dere af Dardanien og Turneringsbrødre af den ædelige Orden udi Caledonia“ , det vil sige af Kongen, Rigsmarsken Peder Munk, Adelsmændene Gert Rantzau og Anders Sinklar. Af de 34 Turneringsartikler, hvori der gives meget udførlige Bestemmelser om Kampen og dens Enkeltheder, ses det, at enhver Ridder, som blev vippet af Sadlen skulde „gaa paa sine Ben udi sin ganske Rustning heden til sit H erberg“ en Straf, som paa Grund af den tunge Jernklædning og Pøbelens Deltagelse maa have været ubehagelig nok. Dog kunde Damerne give den uheldige Rytter Tilladelse til „igien at opsidde“ . Enkedronningen og de fyrstelige Damer og Dommerne havde Plads paa Raadhuset, hvorfra der var fortræ ffelig Udsigt over Torvet. Kl. 10 kom Kongen klædt som Alexander, Rigsmarsken Peder Munk som Scipio, Gert Rantzau som Hannibal og Anders Sinklar som Hektor, i prægtige Kyradser