KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

127 Det var iøvrigt netop paa det T id spunkt u retfæ rd ig t at kalde A lbert S chum ann Tysker, da det var han s Hensigt at søge Indfødsret i et af de skandinaviske Lande, fordi han ikke havde aftje n t sin Væ rnepligt i Tyskland. Forsøget lykkedes im id lertid ikke, hvad der senere skulde faa alvorlige Følger. Foreløbig forlod h an København med en god Skilling i Lommen, og næste Aar kom Renz igen for at skumme F lø­ den af det in ternationale Turistbesøg under Udstillingen, der aabnedes den 18. Maj 1888. Det blev en Kæmpesæson for Renz. Men denne Gang havde h an ogsaa g jo rt sig ordentlige Anstrengelser, og flere af P an tom im erne blev atter store Succes’er. Sæ rlig den virkelig morsomm e »De lystige Heidelbergere«, der med m eget Humør var sat i Scene af Godlewski — selv om Renz paa P lakaten var opført som Iscenesætter — og som endte m ed et veritabelt Regnvejr, under hv ilket S tu­ denterne flygtede med deres Hunde. Gamle Renz selv var blevet endnu mere tilknappet, u til­ gængelig og despotisk. Man rystede formelig for ham i Cir­ kus, hvor alt skulde lystre ham slavisk, og hvor han lod S taldkarlene foretage formelige Eksekutioner paa de ulykke­ lige Heste, der var bleven nervøse i Manegen over han s h id ­ sige Gamm elm andsdressur. I enhver Fejl, hos Dyr som hos Mennesker, der havde op- naaet den Lykke at være knyttet til hans Cirkus, saa han kun Udslag af U lydighed eller Insubordination, og han kendte ku n et Universalm iddel — Pisken! Han og Københavnerne fand t ikke mere hinanden , og deres formløse Ligefremhed var ham hjertelig forhadt. Den m ere joviale ældste Søn Franz Renz kom bedre ud af det med P ub likum , og hans Hustru, den nydelige, blonde Helene Dietrich, var meget yndet i Pantom im ernes Prinsesse- og Gretchen-Partier. Men allerede un d e r Resøget i København talte m an meget