KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

13 Bajads Mancini, der i lang T id ogsaa ved senere Selskaber var det københavnske Pub likum s Yndling. løv rig t opførte Selskabet smaa P antom im er, derib landt »Fra Diavolo«, d en italienske Bandit, der er lige god til P a n ­ tom im er og Operaer, og saa var der første Klasses Linedans. Selvfølgelig! L inedansen var den Gang det bæ rende for alle Forly stelsesindretninger, enten de saa kaldte sig T ru p ­ per, Balletselskaber eller Kunstberidere. L inedan sen var nem lig den egentlige af alle Kunster, der var hævet op i en højere Sphære baade figurligt og virke­ ligt, idet den i sig forenede Kraft, Smidighed, Aandsnæ rvæ ­ relse, Elegance, Behændighed, Lethed og Mod, det sidste navnlig, n a a r der var Tale om Taarnlinedans. Thi Dansen bevægede sig den Gang i Etager: Fø rst var der Gulvdims, under hvilken det g jald t om at have saa megen Ballon som mulig, saa at m an næ rm est svævede og k u n b rug te Taaspidserne til at sætte af med. Næste Etage var den slappe og stramme Line paa Scenen. Her var der ligesaa ofte Tale om L inedanserinder som om L inedansere eller Liniedansere, som m an altid sagde. E t sæ r­ lig elegant Eksempel stamm ede fra det Kuhnske Selskab, i hv ilket D irektricen var Hanne Price og den første Kraft Ca- sorti. Her dansede Carl, James og Isabella en »Pas de Trois« paa 3 L iner, hvad der behagede meget. Men saa kom tredie Etage: Taarnlinedansen i fri Luft. Det var Sensationen. Og m an forstaar da, at det vakte P an ik mellem det da­ væ rende lille Københavns 100,975 Indbyggere, da det be­ kendtgjordes, a t L inedanseren Christian Roat Onsdag den 6. Ju n i vilde gaa fra Gothersgades Eksercerplads til Rosen­ borg Slots T aarnv indue 110 Fod til Vejrs ad en Line paa 450 Fod. Og tilbage igen.

Made with