KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

140 ket V irkning, og jeg spurgte nu Baronessen, om h u n vilde give m ig et ny t Interview , hvo rtil h u n straks var villig. Det lød m ed hendes egne Ord saaledes: »Jeg h a r en uhyggelig Evne til at sprede Katastrofer om mig. Jeg kostede straks i Fødselen m in Moder Livet. Min Tante, der tidligere ledsagede m ig paa m ine Rejser, døde af Forgiftning. M in F ad er fand t jeg en Dag, da jeg kom hjem fra en R idetu r, liggende blødende i sit Kontor m ed en Kugle i Hjertet. Jeg havde altid levet i den Tro, at vi var rige, og det h av ­ de vi vist ogsaa været. I hv ert Fald havde vi levet, som om vi var det. Men et Rørskrak, der ram te m ange af Rreslaus F in an sm æ nd , ru in ered e ogsaa Papa. Jeg havde læ rt a t ride hos en Kavaleriofficer. Nu tog jeg yderligere U nderv isn ing hos den kendte R idelæ rer Gaike. Jeg solgte m ine Sm ykker og købte 3 Heste: En Væddeløber fra et S tu tteri i Smolensh, en arab isk Fuldblod s og Stod- h ing st paa 5 Aar. Saa søgte jeg Engagem ent og fik det i Riga. Jeg havde troet, at det var en rigtig Cirkus, jeg sku lde optræde i, og saa viste det sig at være et gamm elt, lappet Telt, der ejedes af en polsk Jøde, til hvem jeg blev nødt til at sælge m in bedste Hest for at skaffe Rejsepenge. Men saa kom jeg til Ciniselli i St. Petersborg, og skønt m an af Jalousi bragte m in Skolehest af Vejen, saa at jeg m aatte ride hau te école paa en gamm el Springer, saa g jo r­ de jeg alligevel saa m egen Lykke, at jeg fik gode Engage­ m enter, ind til jeg kom he r til København hos Rusch.« A tter havde Skoleryttersken væ ret m eget aabenhjertig, og for saa v id t sagt Sandheden ligesom sidst, m en heller ikke denne Gang den fulde Sandhed, ikke noget om sit Ægte­ skab eller om, hvem hendes Mand egentlig var. Men nu var d et Baronen, der efterhaanden blev veltalen­ de og gav Oplysninger om sit eventyrlige Liv. A t det havde væ ret eventyrligt, fortalte h an ikke blot selv,

Made with