KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

145 gade i Bæ lgmørke og B rand storm for a t føre et helt Cirkus- personale til S tettin. A ld rig h a r jeg oplevet noget uhyggeligere, medens blege, søsyge Mennesker tum lede mellem hverandre, Balletdam er­ ne m ed deres lille, uundvæ rlige Hund klem t i Favnen, de sammenstuvede Heste sparkede og stønnede, og Elefanterne tudede i deres Snab ler som Kæmpe-Sirener. I den Nat dukkede der m ange uhyggelige Historier op om G irkusskibes g ru fu ld e Forlis. En af dem var h elt rom antisk. Den handlede om en Skon­ nert, der skulde gaa fra R iga m ed et russisk Selskab til Hel­ singfors. Da en lille kv indelig Jockey i sidste Øjeblik kom med sin Hest, var der ikke P lad s til den, og hu n maatte m id t i Uvej­ ret kampere paa nogle Knipper Halm med sit Dyr paa Dæk­ ket. P ludselig, da m an næ sten var ved Maalet, lød der et Brag. Skibet var stødt paa et b lin d t Rev i den finske Skær- gaard. Alle, hvem der var under Dækket, druknede, kun den lille Jockeyrytterske reddede sig i Land paa sin svømmende Hest. Men i Nat troede m an ikke paa den A rt S o lstrå le fo r­ tæ llinger, og alle A rtister stod paa, at de frem tidig i deres Kontrakt vilde forlange, at Rejser fra P lads til P lads saa vidt m u lig t skulde gaa over Land. D irektørerne var lydhøre overfor dette Krav; men saa skete der noget — dog det er en anden Historie. Foreløbig ho lder vi os til København og Cirkus Busch. Denne havde nu nem lig — takket være Danmark, hvor den æ ldste Datter Paula var født, udviklet sig til en Ver- denscirkus m ed et an erk en d t europæ isk Navn. Busch havde faaet sin egen Cirkus i Køln og Miinchen, »Cirkus Bavaria«, og h an var paa Vej til over Hamborg at Københavnsk Cirkusliv