KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

21 financiere Foretagendet, og han fandt ham i en Bagermester Georg Scheer, der havde erhvervet sig en Hovedparcel nnder U dstykningen af den gam le »Blaagaard« paa Nørrebro. Herefter associerede han sig med en glim rende in ternatio­ nal T eatertekniker Joseph L. Lew in og en dygtig Forretnings­ fører, der havde væ ret Impresario for den indiske F ak ir Madua Samme. Han havde sat København paa den anden Ende med de Kunststykker, som nu igen vækker Sensation Verden over. Den 1. September 1828 sluttede T rium v iratet indbyrdes Kontrakt, og etablerede sig i en pragtfuld Bygning, der var indrettet i det gam le Slot. Det nye »Nørrebro-Teater« var imponerende. Det havde P lads til 14—1500 Tilskuere, dets P rocenium var højere end det kongelige Teaters, Scenerumm ets Dybde- og Længde- 1 dim ensioner var 28—24 Alen, der var 24 Lamper i den hæ n ­ gende Lysekrone i Salen, og bag Tæppet var alt ud sty ret paa den m est moderne Maade med Lemme, Forsænkninger og Kulissevogne. Men det havde ogsaa væ ret en dyr Svir for Bageren, der havde m aattet punge ud med 40,000 Rigsdaler til Ombygningen. Den første Forestilling fand t Sted 3. November 1828, og man studser over, at det lille København kunde bære et saadant Forstadsteater, der næ rm est var henvist til den se­ nere saa populæ re Varietégenre. Men det ku nd e det heller ikke. Der var stadig økono­ miske Vanskeligheder og deraf følgende Spektakler mellem Kompagnonerne, b land t hvilke Pettoletti efterhaanden tog Føringen. Hvad der in teresserer os i denne Sammenhæng er im id ­ lertid, at da T eaterdriften glippede, og da Kassens Bund var skrabet, saa at m an endog skyldte for Fattigskat og truedes med F allit af K reditorerne, tog Pettoletti til Gøteborg for at finde en R edn ing sm and i Louis Foureaux. Denne var nu Leder af »Brødrene Fou reaux1Cirkus«, som