KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

39 lave et Tæppe af sin stakkels Ven, hvis Død fremkaldte de eneste Taarer, m an h a r set i hans Øjne. Men i den Tid, da h an langsom t arbejdede sig op med skiftende Held, hændte der ham iøvrigt noget mærkeligt. Det var under et Ophold i Køln. Da han kom ud af Cir­ kus og g ik over Markedspladsen, kom der en fattig klædt Mand imod ham og sagde: — Undskyld, er De Hr. Renz? — Ja! Hvad vil De? — E r du Ernst eller en anden? — Mit Fornavn er Ernst. Og hvem er De? — Naar clu hedder Ernst, saa er jeg din Fader. — Min F a ’er! — Ja, jeg er den gam le Renz. Jeg kommer fra Holland. Det er gaaet m ig snavs. Du maa give m ig lid t Mad og en lille Skærv, saa skal jeg gaa igen. Saadan var Mødet efter 30 Aars Forløb mellem Sønnen og Faderen, til hvem der blev lejet en lille Villa paa L ivstid i Køln. Renz havde im id lertid giftet sig med en Datter af Tysk­ lands største E eriderdirektør Gärtner, hvis P rim adonna hun var, og fra hvem h u n — stak af. Den oprørte Fader tilgav ald rig dette, og han paaførte lige til sin Død, selv efter at hans egen Cirkus var gaaet i Styk­ ker, og han var bleven Dressør i Cirkus Carl Edward Woll- schläger, sin Svigersøn den bitreste Konkurrence. De to Mænd blev ald rig forsonede. Renz klarede sig dog nogenlunde, selv om det baade gik op og ned, m en saa kom han en Dag til Rerlin og erfarede til sin Rædsel, at det berømte, franske Beriderselskab Dejean havde lejet en glim rende P lad s i selve F riedrichstrasse for at opføre en stor, elegant Cirkus. Selv var Renz kontrak tlig bundet til en gammel Træcir- kus, der halvvejs var Teater, og som laa langt ude i Charlot­ tenstrasse.