KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

Stokis og en am erikan sk som Myers, saa taalte m an ingen fran sk lige til 1870—71 og efter 1870—71 endnu m indre no­ gen. 41

, VII Da Provinsbyen København modtog Cirkusdirektør Renz som en Konge. Aaret 1860 blev det store Mærkeaar i dansk Cirkushisto- ries Aarbøger. Som vi ha r set, ha'vde vi jo i København haft gode Cir­ kus m ed Verdensnavne som Guerra, Tomniere, Gauthier, Hinné og Foureaux. Hvad disse Selskaber havde præsteret, havde ofte været udmæ rket, sæ rlig i Retning af Akrobatik, gymnastiske Lege, Trapez, K raftkunst, L inedans og Springning. Navnlig var der mange af Bajadserne, der sprang som rene Dj ævle un d e r de meget yndede Konkurrencer, og ofte havde Selskabernes Personale saa vel som Hestebestand væ­ ret imponerende for Byens Størrelse, men m an havde hid til kun set een Hest ad Gangen i Manegen. Om k ring Aaret 1860 var det særlig sløjt med Cirkus i København. H ippodromen var jo bleven omdannet til det nuvæ rende »Folketeater«, »Vesterbros Nye Teater« var stæ rk t ramponeret, og Tivoli havde endnu ikke faaet fast Cirkus. Da København ved Siden af at interessere sig for al A rt Sensationsnum re, tillige var en By, hvor R idesporten stod i stor Anseelse ved Hoffet og i de aristokratiske, m ilitæ re og højere borgerlige Kredse, og hvor der overalt var anlagt