KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

48 — K åthchen er slet ikke i København! Og det var rigtignok.

En Aften, da Regissørklokken lød, mødte den lille Beri­ derske ikke som sædvanlig paa P letten, og da m an kiggede ind i hendes Gardarobe var Fug len fløjet. Man meddelte P u b lik um til dets store Skuffelse og Del­ tagelse, at Kåthchens Hest var bleven syg, hvorefter m an straks henvendte sig til Opdagelsespolitiet for at bede det om at være beh jæ lpelig m ed Ind fangn ingen af F lygtningen. Politiet stillede sig ikke blot straks til Disposition for den be­ kym rede Fader, m en det betragtede ogsaa efter Datidens Skik en saadan Opgave som d iskretionæ r. Der sivede derfor in tet ud til Bladene om, at Politiet havde attrapperet K åthchen ude i Bellevue ved K lampenborg, hvor­ til hu n var flygtet ombord paa en af K y stdamperne nede fra Havnegade. I al Hemm elighed blev den forlorne Datter ført tilbage, Beneficen blev ansat til den næ rm este Søndag, og hele P res­ sen opfordrede P u b lik um til at møde og hylde sin Yndling, der vilde berede det en stor Overraskelse. Og det gjorde h u n ogsaa. Aftenen før Beneficen forsvandt h u n igen og denne Gang saa sporløst, at al Politiets E fterforskn ing var forgæves, hvor­ efter Renz paa P lak aterne offentliggjorde en hel Redegørelse, der er et af dan sk C irkushistories kuriøseste Dokumenter. Han indledede m ed en Jerem iade over Menneskenes U tak­ nemm elighed og K åthchens i Særdeleshed. Saa fortsatte h an til stor Overraskelse for alle, selv for de Indviede, der havde troet, a t K åthchen var han s Datter, saa-, ledes om de videre Fam ilieforhold: »Kåthchen er ikke m it eget Barn, m en en Datter af en af m ine Brødre. Jeg tog hende i 1850 fra m in Broder, der levede i trykkende Forhold, og da h u n var forsømt, gav jeg hende i Pension til Regeringsraaden von Bandimer i Berlin, for a t opnaa nogenlunde m enneskelig Dannelse til hende.