KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

63 Han havde fo rlad t det hele for at gaa frivilligt m ed i K ri­ gen, senere havde h an tum let ru n d t i Amerika, og nu kom h an og gjorde gæ ldende, at Bevillingen var hans. Ikke blot T ilbagevisningen, men endnu mere den Maade, paa hv ilken det skete, havde med eet Slag drevet hele hans gam le Energi op i ham . Han vilde have Hævn over Tivoli, han vilde m yrde sit eget Barn uden Naade og B arm h jertig ­ hed. Han tager en prag tfu ld stor Villahave i Frederiksberg Allé paa Haanden, h an bestorm er Myndighederne, og den 14. April 1856 h a r h an faaet en ny Bevilling, ifølge hvis P a ra ­ graf 2 h an h a r R et til »at ind rette et E tablissem ent for K unst­ p ræ stationer m. v.« I dette lille m. v. laa ogsaa T illadelsen til at give Cirkus­ forestillinger, og at h an straks fra Begyndelsen h ar tæ nk t herpaa, frem gaar af den Indbydelse til Aktietegning i sit nye E tablissem ent, som h an udsendte den 28. Maj. Heri hedder det i det vordende »Alhambra«: »Hovedbygningen i den maleriske og imponerende m au ­ riske S til m ed Kupler og M inareter (smækre Taarne og Spir) bliver, A rcaderne iberegnet, 174 Alen lang, 95 Alen dyb og indvendig 25 A len høj. Den vil indeholde Orkester, Teater, Amphiteater, Passager, A rcader og Grotter. Foruden m indre P rom enader bliver der en stor Rundprom enade, der ind rette­ des saaledes, at der i Løbet af et Quarter kan forandres til Cirkus, og O rkesteret er saaledes construeret, at det kan hæ ­ ves til en passende Højde for Concerter og endnu højere for C irkusforestillinger. « Saa moderne var alt tæ nk t og indrettet i Georg Carsten- sens nye E tablissem ent, som h an im id lertid aldrig skulde opnaa at faa at se, idet h an døde den 4. Janu a r 1857, me­ dens A lham b ra først aabnede 21. August samme Aar. Et Alhambra uden Georg Carstensen, det var en Mening- løshed, th i det var paa ham , paa hans Energi, paa hans Op­ findsomhed, paa han s Popularitet, a t det hele var baseret.