KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

64 A lham b ra var derfor lige fra den første Dag et insolvent Dødsbo, der' allerede b a r F alitten i sig, hvor hæderlige A n­ strengelser m an end gjorde sig. Disse vedkomm er im id le rtid ikke os, da det nye E tab lis­ sem ent k u n beskæftigede sig m ed Sang og Musik, m en i Ef- teraare t 1860 gør det Alvor af Georg Carstensens T anke om at om danne Hovedbygningen til C irkus og udbyde denne til Leje. Og Lejeren blev vor gam le Bekendt, C irkusdirek tør Gu- narius Halvorsen, til hvem K åthchen var flyttet for a t træ f­ fe sin Godefroy. Den norske D irektør mente, at h an ku nd e slaa et Slag i København m ed Kåthchen, og h an lejer sig derfor ind paa »Alhambra«, hvor h an giver sin første Forestilling sent paa Efteraaret. Det blev da ogsaa en Sensation af Rang, og da Madame Godefroy red in d i Manegen til Tonerne af »da K åthchen h u n stak af«, jublede hele Huset, og det regnede m ed B lom­ ster. Men allerede næste Aften var Gassen gaaet af Ballonen, enten nu fordi K åthchen var blevet gift, og derved havde m istet sin T iltræ k n in g for »Løverne« eller fordi Københav­ nerne den Gang næ rm est betragtede det som paatræ ngende, n a a r en P rim ad on n a kom igen. Det var gaaet hende, som det A aret efter g ik Pepita, da h u n sejrsstolt ho ld t sit Indtog i København; m en k u n blev modtaget m ed kom plet L igegyldighed. Hun forsvandt deref­ ter dybt skuffet ud i Mørket m ed en rig Englænder, Mr. Sackville-W est, m edens K åthchen arbejdede streng t for Fø­ den m ed sin Godefroy. Men medens alle h a r g lem t Erik Bøghs: »O Pepita« saa er der end nu m ange æ ldre, de r k an nynne: »Kåthchen Renz er stukket a ’, radaradada, radaradada. Begge Damer havde g jo rt den triste E rfaring, som Anna Judic senere formulerede saaledes: Første Gang m an kom-

Made with