Spejlet

stekammer, nødvendigvis maatte føre til en Fo lke­ tingsparlamentarisme og til Kongedømmets Afmagt. Dette stod for mig som ensbetydende med Op­ løsning af den gamle Samfundsorden og tillige T a ­ bet a f vort lille Lands selvstændige Statstilværelse. Disse Ungdoms-Indtryk have været stærke nok til at følge mig igennem et langt L iv og til at have været væsentligt bestemmende for min Manddoms Gerning. En nærmere Paavisning heraf ligger imidlertid udenfor Deres Spørgsmaal om en »Ungdomserin­ dring« og vilde heller ikke passe i »Spejlet«s Ramme. Og saa gled Samtalen over i andre Emner. Mit planlagte korte Besøg blev til en hel Dags Samvær, fra hvilken jeg gemmer Minder, der sent vil blegne. Funch-Thomsen.

et Land, hvis Deles Sammenhold endnu ikke var sikret paa Grund af Mangel paa Enighed om Ai ve­ følgen i de forskellige Landsdele, og hvor en Part a f Landet stod i national Opposition til og ønskede Udskillelse fra det øvrige. Je g var den Gang kun ung, men dog gammel nok til, at disse Indtryk fæstnede sig i mit Sind og blev Udgangspunktet for min Kritik at den paalølgende Forfatnings-Bevægelse, der affødte Grundloven af 1849. Je g frygtede for, at en ny Grundlov for kun en Del a f Landet vilde vanskeliggøre, i Stedet for, som de ledende Mænd den Gang haabede, at fremme en Samling a f det hele Land under en fri Forfatnings fælles Grundlov, og jeg frygtede for, at den almin­ delige Valgret sat i Højsædet uden tilstrækkelig Modvægt i et paa et andet Grundlag hvilende Fø r­

En Kirke og et Kloster. En Billedtekst.

lige Bygningsrester til vaklende at styrte mod Jo r ­ den og knuses Sten mod Sten. A lte r Forfald. Murene buer sigud og ind. Tagene svajer sig i dybe Slugter. Allevegne gaber kullede Spær og Bjælker frem, nøgne, som havde Ilden raset over det gamle Hus. En enkelt Længe synes rømmet i sidste Stund. Fo r Vinduerne hænger endnu de hvide Gardiner, nystrøgne og stivede, men for Husets Fod ligger Gavlen, som en rygende Grusdynge. Om Set. Mariæ Kloster beretter Historien kun grumme lidt.

S om et Stykke forrevet og søndret Middelalder ligger Helsingørs Sd . Mariæ Kloster. Ikke rager det op over Byens lave Tage med ranke Taarne og slanke Spir. Langt snaieie synes det som tynget mod Jorden a f Aarhundredeis Ælde, som knugedes det i Knæ af røgprustende Skorstene, og a f Kronborgs ærværdige, majestætiske Kolos. Staar man i Fraterhaven, da tegner Klosteret sig med sine væltede Mure og sønderbrudte Ruder, som en hærget Borg, som en mørk og dyster Ruin. Man føler det paa en Graavejrsdag, som behøvedes der kun et ringe Vindpust tor at bringe de skrøbe­

— 98 —