Spejlet

lændernes Side. Derfor gav Kongen ham ogsaa Penge til at rejse hjem for. — Kongen, hvæser en Mut­ terlille udenfor. — Ja, Kongen. — Hva’fren Konge? — Alexandras Mand, hvem ellers. — Haa, haa, liaa, lyder det spottende fra Naboersken. Det summer af Stemmer, da de Besøgende forlader Kir­ ken. Ved Udgangsdøren staar en høj, stærktbygget Kvinde med Haanden fuld af raslende Papirblomster. Devarer bedst, siger hun og rokker ind for at fæstne dem over Olietryk af Kejserinde Dagmar, Kri-

stus og Frederik den syvende. Her, hvor Livet lider mod det sidste, synes man at ville binde det ved alle Midler. Set. Mariæ Kloster er en Blanding af Ruiner og Nybygninger rejste paa gamle Tomter. Man har ved at undersøge de sprukne Mure fundet Frescoer, der fremstiller bibelske Emner, og man er ved omhyggelige Forskninger kommen til det Resultat, at et af de afdækkede Kalkmalerier fore­ stiller Klosterets Skytshelgen: Lazarus. Det synes saare betegnende: Set. Mariæ Kloster er den Dag i Dag et fattigt Hjem for Landets fattige Mænd og Kvinder, og de stolte Mure, der nu rejses, vil gen­ nem Tiderne vedblivende staa som Værn 0111 Alder­ dom og Fattigdom. Christian Houmark.

at det delt engang var Munkenes Refectorium. Og mellem alle disse højtidsfulde Omgivelser færdes de gamle Beboere, uden derfor i nogen synderlig Grad at glemme selv Jordelivets mindste Smaating. Tvertimod. Der synes indbyrdes at herske en stærk Ufordragelighedens Aand. — Jeg er otteogfirs, siger en lille geskæftig Dame og betragter de Besøgende, som vilde hun i et ha­ stigt Blik udmaale Aldersforskellen. Og saa sidder man her. Jo, her er yndigt, liva’? Og hun fortsætter som i en mildere Stemning: Naar ens Fa’r har været Tømmerhandler og ejet Lofter og Gåard, saa er det tungt nok at skulle sidde her. Men det var den Statsbankerot. Hun ifører sig en sort Silkemantille med lange raslende Perlefrynser, binder en Kysehat fast under Hagen og beder om Undskyldning for, at hun maa gaa, men hun skal ud i Byen for at drikke Kaffe hos sin Datter. — Hvor gam­ mel hun er: Hun fyldte 70 Lillejuleaften.

Det er ikke de smaa Tal, man regner med i Set. Ma­ riæ Kloster. ------------Eller der viser sig en skyggeagtig udmagret Gam- meljom fru-Skikkelse, der lige­ som tilfældigt strejfer forbi de Fremmede. I samme Sekund rejser der sig i en Seng, en bred og for­ laden Matrone. Hun vinker Klosterets Gæster ind til sig. — Se, siger hun, og hæver i udstrakt Haand et Billede af en ung Mand frem for sig. Det er min Søn. Han var med i Krigen, derovre i Afri­ ka. Men han stod paa Eng­

Klosterets Beboere i Kirken,

— 10Q