Spejlet

Statuens enkelte Dele i Rasmussens Zinkstøberi.

den var min egen, vidste 'jeg, den [ikke pludselig blev hentet til Ridetur, mens vi stod midt i Ar­ bejdet. — Hvordan fik De den til at stejle? — Den stejlede ikke timevis. Vi lokkede og tirrede den til at rejse sig paa Bagbenene, og saa tog jeg Øjebliksfotografier af den. — Hvor er den Hingst nu? — Jeg ved saamænd ikke, hvor den kom hen. Den blev solgt ved Auktion, mens jeg var i Italien; det var et prægtigt Dyr. — Og Panserskjorten og Øksen? Er de fra Ab­ salons Tid? — De er nyere; de tilhører Musæet herhenne paa Prinsens Palæ. Øksen har jeg givet ham i Haanden, fordi det siges om ham i Beretningen om Arkonas Indtagelse, at han med den korte Økse, han altid bar hos sig, kunde naa til Afguden Svantevits Knæ. Solen falder ind gennem det høje Ateliervindue, hvis Karm er fyldt med Kaktusplanter og grønne lette Siv; i et stort Akvarium glider Guldfiskene dovent gennem Vandet. Solstraalerne spiller paa deres røde Skæl. — 1 saadan et Vejr som i Dag skulde unge Ab­ salon afsløres.

ud, saa ofrede jeg den. Nogen bestemt Model er der ikke til Absalon. — Og Hesten? Den er maaske sammenflikket af mange forskellige. — Nej, dog ikke. Hesten er en Hingst. Jeg ved nok, der er Kunstnere, som modellerer en Hingst efter en Hoppe og giver den Ben af en Vallak. Men det duer ikke — en Hingst har sin egen Ka­ rakter. Jeg købte en oppe i Nordsjælland; naar

M. Nyrops Udkast til Fodstykket.