Spejlet

En ti—tolv skarpe, hvinen­ de Piber, ak­ kompagneret af lige saa mange taktfaste Trom­ mer lød nede i Friederichs- strasse: En, to, en, to! man kunde ligefrem se Soldaternes disiplinerede Ben maale Ga­ den af som en Afdeling van­ drende Passere! — De kom nær­ mere og nærme­ re; man kunde tydelig høre Fodslagene mod Asfalten nu. Men saa pludselig satte et hundredstem- migt Orkester i med et Brag, der overdøvede al anden Lyd: Heil Dir im Sieger­ kranz Herr­ scher des Vater­ lands, heil, Kø- nig, Dir . . . Musiken slog ind mod Huse­ nes Facader, kastedes tilbage og sank og steg i den snevre Gade og tog Fart og joges fremad, indtil den slyngedes

Overlærerens Fingre tumle­ de forvildet ned til Knapperne og' fik Forretningen besørget. — Det er da ogsaa forfærde­ ligt! sagde han. — Ja, Du bør fæste Dig en Kammerj omfru. En raslende Trommehvirvel blandet med skingre Komman- doraab lød ovre fra Hoved­ vagten. To Politibetjente paa blankbrune, prustende Heste kom i susende Trav ned langs Rækkerne. Og der gik en bøl­ gende Uro gennem Mængden og en hastig Mumlen: — Der Kajser! Der Kajser! — Der er han! sagde Over­ læreren. Og Tolderen glemte sin Besindighed og foer op . . . Som et Lyn strøg den kejser­ lige Ekvipage forbi paa sine Gummihjul. Man saa kun i et Glimt Majestætens blege Ansigt med de bredt udspilede Flager­ musvinger op langs Næsen. Hans smaa, kolde Øjne gled sky og hastigt ind mellem Pu­ blikum til højre og venstre; og han bøjede næsten umærkeligt Hovedet og hilste med Haan­ den op mod Uniformshuen. Kun enkelte Hatte løftede sig for ham, og hist og her lød

et spredt Hurra . . . Man fik det Ind­ tryk, at »Folket« snarere syntes at overvære

l o u i s m o e .

et eller an­ det Skue­ spil, end at det netop stod Ansigt til Ansigt med sin af Gud beskikkede Cæsar. Vognen forsvandt, og Menneskestrømmen slog sammen bag den. — Saa fik Du da ham at se, Clausen. — Ja—a . . . Han saa ikke glad ud. — Aa nej; de gemytlige Monarkers Tid er forbi, lille Overdrev! . . . Men der er nok mere Halløj!

ud over »Linden« som en Kaskade af Toner! Atter foer alle Gæsterne op fra deres Stole og ud paa Fortovet. — Det var Vagtparaden, der trak op. Og nu svingede den om forbi Bauer: Thsjim da—da, thsjim da—da, bum, bum, bum . . .: Fühl in des Thrones Glanz, die hohe Wonne ganz, Liebling des Volks zu sein, heil König Dir! sang Instrumenterne; og enkelte højtstemte Patrioter faldt i med, idet deres An-

- uo -