Spejlet

for a t lægge et d em o k ra tisk Lod i Væ g tskaalen ved alle Sagers Afgørelse. Og det lykkedes h am i saa høj G rad, a t e n d n u bæ re r m eget i v o rt p o litisk e L iv P ræ g a f h an s s k a rp tsk a a rn e , d em o k ra tisk e P erson lighed . Louis Albert François Pio (1841—1894). In te re ssa n t som den revo lu tionæ re m ellem Jo u rn a liste rn e , hvis P en frem k ald te D a nm a rk s sid ste blodige O p trin , »Slaget« p a a N ørrefæ lled 5te Maj 1872. S tuden t, O ffice rsasp iran t i 1864, L ø jtn an t, B estilling sm and og - In d fø re r a f Socialism en h e rtillan d s. H an s Syslen m ed F o lk e lite ra tu r og n av n lig h a n s Udgivelse af »Sagnet om Holger D anske«, d er beskæ ftiger sig m ed M essiasidéen, saaledes som den opfattes a f de lavere F o lk ek lasser, gav h am In te resse for disse og førte h am over i Socialism en. I rev o lu tio næ rt D røm ­ m eri saa h a n M aalet næ r, svæ rm erisk D em o k ra t og ikk e u d en u n gdomm e lig F o rfæ ngelighed tæ n k te lian sig som Fo lk ets, ja S taten s Leder. Ik k e u d en B ehæ nd ighed beny tted e M ynd ighederne sig a f h an s U besind ighed m. H. t. F o lk em ø d et p a a Fæ lleden 5te Maj 1872; h a n idøm tes 5 Aars F o rb e d rin g sh u s­ arbejde, b en a ad ed es dog i 1875 og døde forg lem t i J u n i 1894 i N o rd am erik a. T aalm od igere og m ere nøg tern e Mænd m ed a r­ b e jd sv an te .Hæ nder tog stille h a n s ungdomm elige G jerning op, og m ed sto rt O rg an isa tio n sta le n t førte de den d an sk e Socialism e frem til den s n u væ re n d e store B etydning. Christen Berg (1829—1891). E n sto r O rg an isato r a f jo u rn a listisk A rbejde, som for h am v a r et Middel i et u h y re om fattende, æ rligt og tro fa st d em o k ra tisk A rbejdes T jeneste. E n M and a f den ægteste D an sk ­ hed, forstaaelig for og fo rstaa et a f F o lk e t, en mæg­ tig A rb e jd sk raft for folkelig O plysning. E n lang P eriode af d a n sk P o litik k n y tte r sig til h a n s Navn, og en d n u er g jennem en betydelig P resse h an s Aand og lian s R etning a f sto r Indflydelse, bevaret som h a n er i Kæ rlighed a f vide Kredse. Viggo Lauritz Bentheim Hørup (1841—1901). F o r­ gudet og fo rkæ ttre t som J o u rn a lis t blev h a n en Magt i v o rt A andsliv, en a f de F a a, efter hvem et P a rti, en Retning fa ar Navn. K aldet E u ro pæ e r var h a n d a n sk som Nogen; h a n s Sprog stilfæ rdigt, h e n ­ te t fra daglig Tale, h a n s B illeder fra H verdagslivet, m en ju s t derfor saa slaaend e og saa fastsidd end e i H ukomm elsen . Og .m ed k o n sek v en t E nerg i træ t­ tedes h a n ald rig a f a t gentage, h v ad d er for h am v a r det ene vigtige. I h a n s K am pførelse v a r in tet tilfæ ldigt, in te t ligegyldigt. E n sk ep tisk og k la r T an k e lod h am b etrag te Maalet som fjernt, og netop derfo r vilde h a n det fra G runden , h a n kend te ikk e O verflad iskhed eller H alvhed. H an saa rigtig, u n d e rv u rd e ren d e dog m aaske, h v o r la n g t der var n a a e t frem , og h am selv fo ru n d tes det k u n a t følge m ed til Tæ rskelen a f F o rlia ab n in g e rn e .

mægtige jo u rn a listisk e V irk som h ed v a r k u n eet Led i h a n s store V irken. Carl Steen Andersen Bille (1828—1898). E n J o u r n a ­ list m ed ypperlige E vn er, elegant og h y p p ig t over­ leg en ; det k jø b en liav n sk e Bourgeoisis H je rteb arn . E n frem træ d en d e D eltager i de m ange sp red te po ­ litisk e K am pe fra 1850 til 1864, m en i vo r første k o n stitu tio n e lle T id b id rog h a n s K u n d sk a b e r om fremm ede F o rh o ld ik k e lid t til T ilrettelægningen a f m ang e offentlige F orho ld , In d lø re lse n af m angen ny Sædvane — ogsaa jo u rn a listisk . K ritisk h in d ie d e h a n m an g en Udskejelse. H an s V irk som h ed fald t i en T id, h v o r h a n ik k e fik L ejlighed til F ø re rsk a b — om h a n h a r h a ft E vne d ertil — m en p ra k tisk N ytte ydede h a n s Evner. Sin jo u rn a listisk e og sel­ skabelige S tilling b eny tted e h a n — d er selv c iterede : le jo u rn a lism e m ène à to u t p o u rv u qu on en so rt — til m eget A rbejde i O ffentlighedens T jeneste. F o rh o ld sv is sn a rt droges h a n der v a r en betydelig A rb ejd sk ra ft og besad en sn ild og sm idig Intelligen s in d i en an d en V irk som h ed og end te i hø je Em b ed s­ stillinger. Christian Vilhelm Rimestad (1816—1879). E n folke­ lig J o u rn a lis t a f sto r Betydning, om end h a n s In d ­ flydelse m ere støttedes p a a F o ren in g sliv e t end p aa B ladene. Den k jøb en liav n sk e M iddelstand v a r h a n s tro fa ste T ilhæ ngere. H an s sp ru d len d e kraftige N a­ tu re l h a rm o n e re d e m ed dem i E t og Alt, h a n v ar deres Læ rer, deres b eu n d red e T aler, deres S am ling s­ p u n k t og deres F ø rer. H an stiftede megen Gavn ib la n d t dem og læ rte dem deres B etydning a t kende — m a n k a n vel sige, at h a n sk ab te deres S tan d s­ følelse og derved gjorde en Gerning, som fik sto r B etydn ing for senere po litiske Kampe. F o r O p ly sn ing i den jæ vn e re M iddelstand v ir­ kede h a n meget, og F o ren in g e r h a n h a r sk a b t be- sta a r e n d n u livskraftige. Vilhelm Christian Sigurd Topsøe (1840—1881). E n ypp erlig J o u rn a lis t m ed et k o ld t og k la rt Hoved, betydelige K u n d sk ab e r og en sk a rp Opfattelsesevne. En E lsk e r og D y rk e r a f v o rt Sprog, en god Ia g t­ tager. H an s rige E v n e r kom , bl. a. ogsaa ved h a n s tidlige Død, ikk e til fuld Udfoldelse, og T iden v a r Mænd a f h a n s Slags im o d ; h a n s A and sretn ing v a r ikk e den, d er h avd e F o lk ets Øre. Men h a n s Kamp v a r ærlig, og fra alle Sider v a r h a n agtet. Ikke m in d st v ar h a n d e t in d en fo r sin S tand, for hv ilk en h an v irk ed e o rg an iserend e og liøjnende. H ans Død føltes som et T ab , th i store F o rh a a b n in g e r kn u stes derved. Jens Andersen Hansen (1806—77). A llerede tidlig t vak tes ho s d enne mæ rkelig t begavede A lm uesm and en stæ rk T ra n g til K u n d sk ab og en levende Følelse a f dens Magt. H an begynd te selv a t skrive, og h a n s O p fo rd ring til S tand sfæ llerne lød, a t d e sk u ld e b eny tte P ressen . Selv v irk ed e h a n allerede 1 8 3 5 — 3 7 gjennem »L and liaandvæ rkeren« , m en se­ n ere mægtigt g jennem »A lmuevennen«, dels før 1848 for a t væ kke de Lag, h a n vilde have i Tale, dels u n d e r de sk iftende F o rh o ld efter 1848 stad ig t