Spejlet

Joachim Andersen i sil Kontor. kiggende Aftenens Program omhyggeligt igennem. Paa hans Skrivebord staar Liszt. Paa den ene Væg hænger Beethoven ovenover Hartmann og Gade, paa en anden Tschaikowsky, Brahms, Weber og Schubert, paa en tredje en Række Kunstner- og Kunstnerindeportrætter med personlig Tilegnelse, og rundt om jævnt fordelt Prospekter fra de mange Egne af Jorden, Hr. Joachim Andersen har besøgt, en Rute, der strækker sig lige fra Moskow og Kreml til Niagara og Jellowstone-Parken. Paa en lille Hylde staar endelig en Broncebuste af Wagner.

Carl Lumbye i sit Kontor. Men ved Siden af Telefonen paa Væggen — alt er her inde moderne og bekvemt indrettet — sidder en lille elektrisk Knap. Nu rejser Kapelmesteren sig og trykker paa den. Det er Signalet, hvormed han bebuder sin Ankomst paa Orkestertribunen. ' Afdelingen skal begynde. Og vi skynder os bort, og Billedet skifter, og vi befinder os i Harmoniorkestrets Bygning og kigger indenfor til Carl Lumbye. Her er mindre Alburum og ikke noget Toilette­ værelse men kun et Vaskefad. Her er ingen blæn-

I Glassalens Kunstnerværelse.

- 131 —