Spejlet

■Nr. 7.

3. AUGUST 1902.

S P E J L E T

Sommer i By.

Blaa, kæmper den ædle Grev Henri d’Alicourt mod de djævelske Vanskeligheder, der optaarner sig, inden han paa sidste Side slynger sin stærke Arm om den engle­ lige Angelicas slanke Liv. Eller Bænkegæsten henflyder ganske simpelt i en lethargisk Ørkesløshed, under hvil­ ken alt, hvad der foregaar i Omverdenen, svinder ind til ingenting og man har en Fornemmelse af at være en Art Plante, der staar og vokser paa Roden og lader sig lune af Solen og lædskes af Regnen. Men der er ogsaa de Naturer, der ikke formaar at undertrykke deres Trang til Virksomhed. De driver ned ad Strøget, lader de fremmede Turisters Tungemaal lyde i deres Øren og faar derved, uden at udsætte sig for en Rejses Besværligheder, en oplivende Fornemmelse af at være ude i Europa. Eller de sætter sig i en af de elektriske Baade og lader sig glide ned ad Søernes blanke Spejlfirkanter, hvorfra en behagelig dæmpet An­ tydning af sval Søluft omvifter dem. Et af Midtpunkterne for Byens Sommerliv er d’Angle- terres Fortov. Man har her en dobbelt Nydelse: paa en Gang selv at henflyde i sommerlig Magelighed, styrket og forhøjet ved Anvendelsen af saadanne Lædskedrikke, som staar til det moderne Kulturmenneskes Raadighed — og at se et travlt pulserende Liv strømme sig forbi. Thi intet forhøjer Nydelsen ved Hvile, som at have Bevægelse og Arbejde for Øje. Heri ligger en Del af Charmen ved Kafélivet paa et befærdet Strøg. En anden

Østergade.

D e r er Sommer i By. En noget lunefuld, graadsvan- ger Sommer, skiftende mellem blank, altfor stik­ kende Sol og graa, brutalt plaskende Byger. I en saadan Sommer misundes de, der siddeF tilbage i de vante Østersskaller paa Byens Grund, af dem, der i landlige Omgivelser forgæves søger at holde Skoene tørre og Humøret skinnende. Og de inkarnerede Byens Børn, som ellers plejer at paaskyde Travlhed med alle- haande mystiske Gøremaal for at slippe for det ube­ kvemme Landliggeri og Feriegriseri med landlig Mad og Ørentviste i Sengen — de vedkender sig nu stolt og kækt Kærligheden til Byen. Byen, som er det eneste Sted, hvor man menneske­ værdigt kan leve. Det forhindrer imidlertid ikke, at de paa Byens Grund søger at gøre sig det saa landligt og luftigt som muligt og flittigt benytter de Lædske-;' Svale- og Opkviknings- midler, der staar til Raadighed. Der er de offentlige Anlæg. Der søger især det svage Køn. I god Tid lægges der Beslag paa Yndlingsbænken mens Børnene opfordres til at sprede sig i Terrænet og lege. Op af Syposen kommer Lejebiblioteksromanen, der anses for at være saa meget mere spændende, jo tydeligere Spor den bærer af, at være gaaet gennem mange ‘Hænder og at have hærget ligesaa mange Sind. Og mens da Solen i stolt Ligegyldighed for alt menne­ skeligt foretager sin daglige Spaseretur over Himlens

I V andet!

- 145 -