Spejlet

Fra Odins By. Fotografierne af Jul. Folkmaim, Odense.

smukke røde Gaard paa Vestergade, og det ærvær­ dige gammeldags, som i mange Aar kjendetegnede Odense, vil snart høre en svunden Tid til. Jeg tør ikke indestaa for Rigtigheden, men det er fortalt, at Prins Christian, da han under Land­ mandsforsamlingen i 1900 for første Gang be­ søgte Odense, forbavset udbrød: »Men Odense er jo en ganske moderne By!« Hans kgl. Høj­ hed vilde ikke staa ene, hvis han virkelig havde tænkt sig den gamle Stiftsstad Odense som en gammeldags By. Men de Tider er forbi, da dette passede. Overalt rives der ned i den gamle Bydel, og høje moderne Bygninger med Elevatorer og Butiker paa 1. Sal slutter op i Geled, Side 0111 Side, stænger Lyset ude og lukker for Udsigten til Guds blaa Himmel. Brosten brydes op og giver Plads for Asfalt baade paa Fortov og Kjørebane, og paa alle Kanter jages ny Gader som Fangarme ud mod det omliggende Land. Gaderne forbindes ved Tværgader, og i Løbet af faa Aar har vi faaet ny Kvarterer, hvor der for 10 Aar siden kun var Mark og Haver. Det moderne Odense voxer frem paa det gamles ryddede Tomter. Man faar et levende Indtryk af den Foran­ dring, der i de sidste 2 Aartier er foregaaet med Byen, naar man fra Statsbanegaarden træder ud paa Stationsvejen, der med sine Allé-

Rønnows Gaard. E j l e r r ø n n o w ’s Gaard i Odense! Det Navn har de fleste af »Spejlet«s Læsere sikkert set i deres Avis en eller anden Gang i det sid­ ste Aar. Det er den ældste Bygning i Odense. Kommunen har kjøbt den for at bevare den, saa at kommende Slægter kan se, hvorledes vore Forfædre byggede. Og medens man for Øjeblikket med Bidrag fra Staten arbejder paa at restaurere den gamle Gaard, hvor fordum en fornem Adelsmand havde sin Bolig, naar ban besøgte Odense, og sætte den istand til at modstaa ny Aarhundreders Storme, arbejder de Odense Haandværkere, fra gammel Tid be- kjendte for deres Dygtighed, rundt omkring i

Byen med Opførelse af ny moderne Huse, der dog næppe faaer Lov at staa saalænge som Rønnows Gaard paa Nørregade, der i halvfjerde Aarhundrede (fra 1547) har staaet som et tavst Vidne til, hvad Ondt og Godt de Odense- borgere bedrev. Det er det ny og det gamle, der mødes her Side om Side, medens ellers her som andre Steder det gamle maa vige for, hvad Nuti­ dens Mænd bygger op til deres Bys Forskjønnelse og Udvidelse. Det gamle i Odense forsvinder Aar for Aar, selv 0111 Rønnows Gaard endnu har Søskende som f. Ex. Østerbyes gamle

Raadhuset.

- 149 -