Spejlet

lighed til at udtale, at Odense var Danmarks største Haandværks- og Industriby næst efter Kjøbenhavn. Denne Skole, hvor 40 Lærere virke Aaret rundt med unge Haandværkere, har her en fortræffelig Beliggenhed, hvor dens enkle smukke Façade fuldt ud kommer til sin Ret. Den ligger her som et Symbol ved Passagen ud til det Kvarter, som unge energiske Haand- værksmestre Aar for Aar gjør større og større. Og naar Odensianeren en Søndag fra Anløbs­ broen ved Munkemose sejler med en af de smaa

Aabaade, føres han til sit kjære »Fruens Bøge«, hvor Odensianeren »Danmarks Thorvald« paa den eneste ordentlige Provinsbane i Danmark af og til kjører Alverdens Verdensmestre sønder og sammen. Odense staaer ikke stille, selv om den just ikke jager saa stærkt paa som sin Kollega, Jyl­ lands Hovedstad. Odense, Juli 1902 . F. Moreau Andersen.

Arbejdets Helte.

stenens Murkant, var vel egentlig ligesaa dum d ri­ stig som Nordpolsforskeren, der vover sig ud i h id ­ til ukendte Egne pr. Skib eller Luftballon. Hvis Arbejdets Udførelse byder en farlig Situation, h a r Modet selvfølgelig størst Lejlighed til at udfolde sig. »Spejlet«s Læsere faar nøjes med det, vi saa. Det kunde være blevet dramatisk. Heldigvis spændte det godt af. Ude i Valby, hvis Kro er viet til Undergang og Nedbrydning, var Telefonarbejdere i Lag med at Hytte Ledningerne. Der var rejst interim istiske Telefonpæle, ad hvilke Arbejderne skulde klatre op. Huggende de paa Hælene befæstede »Sporer« i Telefonpælens glatte Stamme jog Numer ét op til Toppen. Det gik ligesaa hurtigt, som om vi selv skulde have været op i en lignende Højde men ad en magelig Trappe. »Det var Fandens til Fart!« sagde vi til Teleion- formanden, som ledsagede os paa Ekspeditionen.

Installation.

D e t er ikke blot i Krigen eller paa de eventyrlige Ekspeditioner i ukultiverede Egne, at der kan vises Heltemod. Den daglige Virksomhed hos et fredeligt arbejdende Folk h a r ogsaa sine Farer og skaber sine Helte. »Spejlet« ønskede et Bidrag, der omhandlede »Arbejdets Helte«. Emnet er interessant, og der m aatte være Stof nok. Endda synes Opgaven van­ skelig. Folk vil jo have noget dramatisk.

Men hvorfor ikke tage Livet som vi h a r det i vor egen daglige Virkekreds? Hin Lokomotivfører, der for nogle Aar tilbage ude ved Klampenborg kørte ind paa et fejlt Sporskifte men blev staaende paa sin Post, førte Toget mod en Jordbanke og til­ satte sit eget Liv for at frelse de Rejsendes, var en Arbejdets Helt, hvis Mod vel staar Maal med en W inkelrieds. Og den Sømand, som vovede sig op paa Toppen af »Aluminia«s høje Skorsten for at undersøge Lynaflederen og efter Udførelsen af dette yderst farefulde Arbejde stod paa et Ben paa SkorI Spring.

- 1 5 3 -