Spejlet

til Stede ved Støbningen, skyr ikke Ilden, selv om de h a r b ræ nd t sig. Værst er Heden for den, som staar forrest og h a r Kranskeens Indhold vendt lige mod sig, efterhaan- den som den gaar paa Hæld. Han p lirer lidt med Øjnene og holder Hovedet tilbage, mens h an med en Spade rager S lakkerne til Side. Blaa F lamm er staar ud af Form en. Sæt, at den brast! Vi fik det ikke at se, og det hø re r til Sjæl­ denhederne, men er der Fare derfor, stilles der Krav om Konduite til Formeren. H an skal med en Lerkomposition dække det truede Sted og stadig klaske Ler paa. Dette Arbejde er ikke uden Fare, men det er en Æ ressag for Arbejderen, at S tøbnin ­ gen ikke m islykkes, selv om h an komm er i en farefuld Situation. Den 30 Centimeters Granat er støbt. N aar den kommer ud af Formen, bliver den b ragt over paa Drejerværkstedet. Dens endelige Bestemmelse er at benyttes til Øvelsesskydning fra Forterne. 900 Pund Jæ rn kastes ud i Søen til Fiskene. Hvad der be­ gyndte i Ilden ender i Vandet. Fotografen tager endnu en Plade fra Fab rikens Indre under Støbningen af et Krydshoved til en Granat. Vi oplever her et lille spændende Optrin. Kranskeen havde for lidt flydende Jæ rn i sig. Det sætter stor Uro i Lejren. Hurtigt m aa der handles, for at ikke Støbningen skal blive værdiløs. To og to Arbejdere tager en Støbeske og sty rter til Smælte ovnens Udløbsrende. Væk, væk! Hvert Sekund er kostbart! Og atter flyder Ildmassen ud med sin rolige tykke Straale, for kort efter at hældes ned i Formen. Der røres ru n d t i Massen med Stænger og Spader, som hvidglødes af den flydende L a v a .------ »Spejlet-s Læsere bedes tage til Takke med disse Optegnelser fra det daglige Liv, der h a r sine Kampe og sine Helte. A. C. Meyer.

Tungen lige i Munden.

»Ja, men han er ogsaa en af vore flinkeste Folk, og i Betragtning af, a t der skal skrives til »Spejlet« satte h an jo rigtignok ekstraord inæ r F a rt paa.« Ovre paa Genboejendommens Tag sad Telefon- arbejderne i det store Stativ som Edderkopper i et Spind. De syntes a t befinde sig ligesaa vel og sik­ kert deroppe mellem Himmel og Jo rd som Magi­ stratsm edlemm erne i deres elegante Stole paa det nye Raadhus. Men interessantost bliver Skuet, n aa r m an ser disse Telefonmænd springe fra Kvist til Kvist paa det fem-Etages Hus og fra Kvisten kravle op til Tagryggen, balancerende langs denne for a t an ­ bringe Traadene. Kan hænde, a t der gennem de samme T raade en Gang sendes Bud om en Telefon­ arbejders Endeligt. Farefu ldt v a r han s Hverv, og han døde som en Helt. Ude paa det gamle Mogensen’ske Jærnstøberi i Sofiegade flammer Uden lystigt op fra Smelteovnen. Jæ rn et atvejes og kastes sammen med et passende Kvantum Cinders ned i Dybet. Der skal støbes Granater, bl. a. en Knægt paa 900 Pund. Formene, solidt indkapslede i Jæ rnram - iner, sta a r parate til at modtage det flydende Jæ rn , der ju s t nu strømm er fra Smelteovnen gennem en Rende og: ned i en Kranske. E t Hejseværk, der paa Skinner kan bevæges gennem hele Værkstedet, fører K ransk een hen til Støbestedet,. Det smældede Jæ rn flyder u d i en tyk, olieagtig Straale og sender en Regn a f stjærneformede Gni­ ster fra sig. Manden nærmest. Ildstedet staar u rok ­ kelig paa sin Plads. Kun sine Øjne maa han be­ skytte ved et P ar store, blaa Briller. Den mægtige 'Kranske eller Kedel hejses i Vejret og føres hen til Formen. Den letflydende Masse hældes ned i F o r­ men, Gnister springer omkring i Værkstedet, men de tre Mænd, der under »Formandens Ledelse er

Ved højen Mast.

156 —