Spejlet

Fremtiden. Til den berøm te italienske Komponist P i e t r o M a s c a g n i rettede vi følgende Spørgsmaal VI.

Hvoi ledes mener De, at Musikens Udvikling vil forme sig? Tror De, at det Wagnerske Musikdrama betegner Afslutningen paa en Periode i Operaens Historie, at det vil naa en videre Udvikling eller at man vil søge tilbage til ældre Former, hvor Vægten mere lægges paa den afsluttede Melodi? Tror De, at indenfor den symfoniske Musik Programmusiken eller den rene Musik vil komme til at bære Udviklingen. "•’• M a e s tr o M a s c a g n i h a r vist os den Ære at svare paa følgende Maade. Mascagnis Svar. u-dfuaAsiswo allouo i L t a a i CUs

ju> ju> (A A *s

d l

't u M F /i (fíLeJyi j (¿y (Xe t ü / f t T yt j¿ycj(A r{¿‘

úLríonyU^ tX a J jiA n a ^jAA>ylAAs <¿s /tfuJrl

dj/i

IaJItVO ovIsVts°

t v

O ^lo’U .Z/

AF D ’j os 'is-ct

J]A-

Tu/tttiß /(j¡y rjvíAyeyit^ CtcJl /Vu^iAycLoj zS

I/MV d/t y/vd/fa'hdo\ZtAOAyO

CAA

AAyO/iMs

/VuHy

Pietro Mascagni, f. d. 7. December 1863 i Livorno. Uddannede sig ved Konservatoriet i Milano og virkede siden som Kapelmester ved forskellige italienske Smaabyers Teatre. Opnaaede i 1890 ved sin enakts Opera Cavalleria rusticana (Landlig Ridderlighed) en eksempelløs Succes, idet Operaen i kort Tid foer Verden rundt. Senere Operaer L’amico Fritz, Le Rantzau, Le Maschere, naaede ikke dennes Succes. Mascagni er siden 1895 Direk­ tør for Musikkonservatoriet i Pesaro.

J l i d w i A i

jdM A C m t U j V — v (yOOAÆt/ T ¿ ju X ü x jvw tJo v w ', o JJj)rtCt/ & ¿la J fø/toU ) i ,

^ O tA lct jio „ Z.... ü6*y %.

=Fvita t a l p ü J X F OtJvif-V * øU[ Myy.

O j ^ c A j A b /U ’

/turtiJÁñ doli vdßalri/jdMAjcuviü. fou) 'tutta. 'ta d/vuz)

ÚAaji*

fL^ko id i^Ø/l - Slutningen af Mascagnis Brev i fotografisk Gengivelse

cept og betegner et Udgangspunkt paa Operaens Felt — Udgangspunktet for en ny rig Udvikling. Den symfoniske Musik gaar efter sin Skæbne fremad, opad mod en lysende Frem tid. Alt det, vi nu træffer, den Hensynsløshed, der spotter enhver Sandsynlighed, den Jagen efter Originalitet, der næsten er krampagtig, og den Prosaisme, der ægger til trodsig Modstand, maa forsvinde overfor Pub li­ kums rensede Smag, forsvinde hurtig, hvor meget den end i vore Dage understøttes af Kritikens Vejr­ haner. Tilbage paa Slagmarken bliver kun de stærke, der allerede nu i alle Lande i Kraft af deres over­ mægtige Teknik staar der fuldfærdige og udadle­ lige. Saa vil Verden faa at høre, ødselt spredt for alle Vinde, Folkesange og Melodier fra alle Lande — F ryd og Smerte, Stræben og Selvopgivelse, som det lyder fra alle Folkeslag i Melodiernes guddomme­ lige Sprog, hvor alle Verdens Tungemaal smelter sammen. Og Menneskene vil føle sig som Brødre i den reneste mest menneskelige Socialisme. Hvordan i al Verden skulde man saa kunne tænke paa noget saa barnligt saa pauvert saa barrok t som Program-Musik. Nej, det vil være Ideens Adel, der vil herske med al sin fængslende Magt. Pietro Mascagni.

a n bør ikke betragte Wagner som en Musik-Reformator. Denne Kunst kan og bø r i sit inderste Væsen gennemgaa en stor Udvikling under Harmoniens Ud­

foldelse. W agner h a r ikke kunnet være Harmoni­ ker i dette Ords egentlige Forstand, dertil beher­ skede Polifonien ham for stærkt. Men W agner er blevet den radikale Reformator af Musikdramaet. Naar en Gang en logisk k lar og skaanselsløs Kritik faar Bugt med den Sværm af uvidende Overkritikere og halvdaarlige Dilettanter, der nutildags grasserer, vil den Wagnerske Operas virkelige Værd for den nye Komponist tone frem paa den m elodramatiske Kunsts umaadelige Hori­ sont. Saa vil Komponisten ledet og tryg ved den nye Rettesnor vende sig til Musikens rene Kilder, og Melodien, det evige almengyldige Sjælens Tunge- maal, vil atter være sejrende Herre. W agners storslaaede P roduktion vil altid staa i Kunstens Historie, staa i sin egen Plads uovertræf­ felig og uefterlignelig som et Vidnesbyrd om en Ild, hvis Udfrielse h a r naaet Fuldkommengørelsen — den ødelægger paa ingen Maade den rige Melo­ diens Skat, der h a r gjort Scarlattis og Verdis Mu­ sikværker udødelige, men den Wagnerske Relorm som den frem træder i Musikdramaet h a r ubarm ­ hjertigt tilintetgjort den gamle melodramatiske Re­

- 157 -