Spejlet

Japaneserne som sagt paa en egen fortrolig Fod. Flere af Figurerne viser Hotei siddende i i et Overmaal af Velvilje og næsten hensmel- tende i sit eget Fedt; eller han titter frem af sin egen Sæk, som af en lille Unge holdes sam­ men over hans Hoved. Sækken er hans stadige Ledsager og Attribut. Den tænksomme Fukuroku fremstilles et Sted med et uhyre Taarn af en Pande, der øverst oppe bærer et grinende Barn. Til en hel anden og langt alvorligere Art hører de Fremstillinger, der er samlet øverst paa første Side. De to staaende Figurer yderst er et Par bagindiske Buddha’er fra en langt tid­ ligere Tid og af en langt mindre udviklet Kul­ tur. I deres stive, symmetriske Holdning minder de 0111 arkaiske Arbejder af græsk eller ægyp­ tisk Afstamning. Den lille Buddha, der sidder paa Hug i Lotusblomsten og som med Fingrene danner en af de mangfoldige, betydningsfulde Gestus, der vanskeligt lader sig udtyde, er vist­ nok en tidlig japansk Figur. Af indisk (eller maaske siamesisk) Oprindelse er derimod den kvindelige Buddha øverst paa anden Side, med den sære, snoede Glorie bag Hovedet. Figuren paa den hvilende Ko forestiller Gudinden Kwan- non . Den siddende Mand med det alvorlige Ansigt øverst i Midten paa første Side, er en Portrætstatue af en Præst. Den grinende Skik­ kelse overskrævs paa et Dyr (Tiger), hvis svære Hale bøjer sig som en Hank mod Mandens Ryg, forestiller en Helgen (Rakan) af lavere Orden. Af andre mere genremæssige Figurer kan endnu nævnes en kinesisk Filosof (nederst i Midten paa første Side), en Djævlebetvinger S liok i med Hat og Stok, (lige under den sia­ mesiske Buddha), en Barnestatuette (tilhøjre for den) og den »længelevende Vismand Tekka i« (nederst paa samme Side). De fleste af disse Figurer er udført i liaardt- brændt Ler med Giassurer ellerligefrem Porcellæn; nogle enkelte er skaarne i Elfenben eller Træ. Flere af dem er behandlet med et Lune, en komisk Fantasi, der virker aldeles bedaarende. De grundmenneskelige Karaktertræk er saa skarpsynet opfattet og gjengivne af disse gamle Kunstnere, at vi har let ved — trods Racens Fremmedartethed — at forstaa dem og nyde dem. At denne Kunst, der betragter Tingene, Guder og Mennesker og menneskelige Narag­ tigheder med et saa verdensklogt, overbærende Smil, skriver sig fra Tider, da Europa var ned­ sænket i det dybeste Barbari, gjør ikke Beun­ dringen for den ringere, men omgiver den tvertimod med en særegen, hemmelighedsfuld Nimbus. N. V. Dorph.

Den store Buddhafigur i Prinsesse Maries Arbejdsværelse. Prinsesse Maries „Buddha’er.“ D e n udmærkede Samling af gamle japanske, kinesiske og indiske Gudebilleder, der ejes af Prinsesse Marie, var for et Par Aar siden udstillet i Kunstindustri-Musæet og vakte da megen Opmærksomhed hos Kjendere. Spejlet bringer her en Række Gjengivelser af disse sjældne og morsomme Figurer, til hvilke kortelig skal knyttes nogle oplysende Anmærkninger. Navnet »Buddha’er« bør ikke tages i den Betydning, at hver enkelt af de fremstillede Figurer skal fremstille selve Buddha. Det er kun et Par Stykker i det Hele, der personifi­ cerer denne ældgamle, indiske Guddom; de Fleste er smaa kinesiske og navnlig japanske Billeder af en lavere Gudeorden, der af sine Dyrkere tages paa en mindre højtidelig Maade og ofte maatte holde for i den folkelige Vittig­ hedskunst. Af Japanesernes berømte L yk k e ­ gud er , af hvilke der var 7 , finder man her Fremstillinger af de 4 : H o tei, Børnenes Gud, med den nøgne, uhyre Mave og det salige Smil, den lærde Fu kur o ku med den over­ vægtige Hjerneskal og Vismandsskjægget, den endnu lærdere J u r o - j in og D a ik o k u , Frugt­ barhedens Gud, med den fulde Rissæk og Hammeren. Med disse populære Guder stod

- 13 -