Spejlet

sen, hvis vegetarianske Levemaade paa bedste Vis tilfredsstilles af F ru Olesens Svedskeragout og R isvand­ grød. Den sympatetiske unge Kunst­ ner farter paa sin Cykle langs Ve- sterhav og Kattegat, livis mægtige Røst for Tiden er ham en skattet Sufflør. Mellem Klitter og Tang — Deko­ ration : første Akt af »Esther« — var jeg saa heldig at trælle Hr. Poul­ sen, frisk, stolt og ung. Længere henne paa S tranden fik jeg Øje paa en m alerisk Gruppe, som ved næ rm ere Undersøgelse viste sig at være »kendte Ansigter« fra København.

Der drømm es og læses.

Her sidder jo den unge Suend Aggerholm, som i den kommende Sæson tilhø rer Folketeatret, og agterude h a r Robert Dinesen taget Plads med sin Marinekikkert, medens hans nydelige Hustru fra Forstavnen vekselvis læser D rachm annske Vers og betragter Havets Rølger for at se, om Rhytmen passer. De tre og F rk. Ngrop h a r lige givet en fuldt- besøgt Forestilling, bestaaende af »Et Resøg«, »Her­ rens Venner« og »Asgaardsrejen« med Musik af Robert Dinesen. — Næppe h a r jeg vendt mig fra denne Strand-Idyl, før jeg staar overfor et Hus, der synes lige sprunget ud af H. C. Andersens Fantasi. En Stodder b land t Rønner med Huller i Tag og B rud paa alle Vægge. V induerne er tilstoppede med Klude, og lukkelig Dør lindes ikke. Kig ind i disse »Stuer«, hvis Hulter-til-bulter-Mø- blem ent og hele Indretning paa den grinagtigste Maade driver Løjer med al sund Fornuft.

Skorsten findes ikke men et sort Hul i Taget, hvoropaf Røgen stiger, og hvorigennem Himlens Væde falder. Naa, Bonatzij giver kun 15 Kr. i Leje 0111 Aaret, saa han kan jo ikke stille store Fordringer! Hvem Bonatzij er? Det ved Ingen. Han kom til Skagen for ca. 20 Aar siden under en forrygende Orkan, overtog Byens ældste Hus og begyndte sam tidig at drive Hønseavl og lappe Sko. Han stammer fra Ungarn og lever kun fo rsit »Hus« og sine 37 Høns, der om Vinteren deler Seng med ham og til Gengæld skaffer ham Føden efter bedste Formaaen. — F ra Skagens Stodder til dens Konge! Holger Drachmann bo r heroppe i Aar som saa ofte før. Men i Aar h a r han kastet Pennen til F o r­ del for — Økse og Sav! Hver Morgen kan Byens Folk nyde Skuet af hans prægtige Skikkelse, mens han flittig haandterer

Drachmann.

Bonatzij.

— 171