Spejlet

b lot et mægtigt F rem skrid t i Gæringsorga­ n ism ern es B iologi, m en ogsaa den over­ orden tlig vigtige Reform i Gæringsindu­ strien, at der i d ennes forsk ellige Grene indførtes rendyrkede, p lanm æ ssig udvalgte Gærracer, m ed en s m an tidligere h avde ar­ bejdet i B lind e m ed tilfæ ldige B land inger a f ukend te Racer. Em il Christian H an sen er født i Ribe 8. Maj 1842. Han fik U nd erv isn ing i Byen s Borgerskole, og h an s Ønske, at b live op ­ taget i L atin skolen , kund e paa Grund at Faderen s Form u esom stæ nd igh ed er ikke lade sig opfylde. Han kom senere i H an ­ delslære og derpaa i Malerlære. Som atten- aarig Malersvend og Portrættegner rejste han rundt i Landets Byer og kom 1861 til H oved stad en for at b live Kunstner. Hans store K und skabstørst bevægede ham im id ­ lertid til i Stedet at læ se til Skolelæ rer­ ek sam en , id et han sam tid ig leved e a f at give Pri­ vatundervisn ing. T rods S ygdom og N ød tog han sin Ek sam en , fik derefter det Monrad’ske Kursus og hørte Forelæ sn inger paa p o ly tekn isk Læreanstalt. 1871 b lev h an Student, Aaret efter tog han F ilo so ­ fikum og studerede derpaa særlig Botan ik og Kemi. Han udgav 1873 en A fh and lin g om de danske Tørvem oser og fik 1876 U niversitetets Guldmedalje for en A fh and lin g 0111 dan sk e Gødningssvampe. D en 1. Ju li 1877 knyttedes han til Carlsberg, og et Par Aar efter erhvervede han D oktorgraden ved en A fh and lin g 0111 O rganism er i 01 og Ølurt. Derpaa følger saa den lange Række a f b etydn ing sfu ld e Ar­ bejder, der har gjort h an s Navn berøm t, og som er offentliggjorte i »Meddelelser fra Carlsberg La­ boratoriet«.« D en in ternationale Æ resb evisn ing, som paa Ju b i­ læ um sd agen v ises Professor H an sen , har Krav paa Opmæ rksom hed b land t h a n s. Landsmænd, ogsaa udenfor F agmæ nd en es Kreds. At tilhøre en lille N ation er altid en H indring for at vind e Anerken ­ d else b land t de store Landes rivaliserend e »Skoler« Saa m eget større Ære tilkomm er der den, for hvem det lykkes. N. Hjelte Claussen.

Efter Fotografi af P. Elfelt 1902.

Efter Brandstrups Buste 1902.

Lampen brænde endnu i hans Studereværelse. Han levede for sin Opgave alene. Der var i Efteraaret 1877 en ualmindelig smuk total Maaneformørkelse, som i den klare Aften saaes særdeles tydeligt. Jeg spurgte den næste Dag Hansen, 0111 han

havde set Formørkelsen. Han havde ikke set den. Var De maaske ikke rask? Jo—o. De glemte den maaske ganske? Nej.

Hvorledes gik det da til, at De ikke saa den? Den interesserede mig ikke saa meget, at jeg vilde lade mig forstyrre i mit Arbejde. Det imponerede mig. En Mand, der var saa optagen af sit Maal, at han ikke vilde rejse sig fra sin Stol for at se et smukt og sjældent Naturphænomen — det havde jeg ikke tænkt mig. Det blev mig klart, at Hansen kunde aspirere til højere Maal end at sidde daglig og kigge efter Bakterier i et Bryggerilaboratorium. Jeg foreslog da min Eader, som netop Aaret i Forvejen havde stiftet Carlsberg-Laboratoriet, at tage Hansen i dettes Tjeneste, et Baad, som min Fader gjerne fulgte. Om Hansens Virksomhed paa Carlsberg-La­ boratoriet kan andre fortælle bedre end jeg. Ny Carlsberg, 20—6—02. Carl Jacobsen. Brygger. * * * D en 1ste Ju li er det 25 Aar sid en Professor, Dr. phil. Em il Chr. Han sen paa Carlsberg b egyndte sin F orskn ing over M ikroorganism erne, og særlig Al­ k oholgæ rsvam p en e. Hans Arbejder betyder ikke

Medaille i Guld til Emil Chr. Hansens Jubilæum, skænket af Videnskabsmænd i og udenfor Danmark, udført af Brandstrup.

- 27 -