Spejlet

brikere til lave Priser, forstaar Opfinderens Sindrig- lied at komme uden om alle Vanskeligheder. Det ses der allerede nu mange Eksempler paa. Intet er rimeligere end at antage, at den kunstige Fremstil­ ling af Fødemidler vil blive billigere og billigere. Der kræves utvivlsomt Tid dertil og megen Opfind­ somhed. Men Videnskaben har overvundet mange andre Vanskeligheder siden den Tid, da Ægyp­ terne ved Hjælp af Turkiser fra Bjerget Sinai fa­ brikerede Kobber for en Pris, der nu vilde svare til Sølvets, lige indtil Nutiden, hvor Kobberets Pris er 100 Gange saa lav. Aluminium-Industrien har i vore Dage ikke gennemgaaet ringere Svingninger. Paa dette Omraade er enhver Forhaabning beret­ tiget. Ydermere viser Fremstillingen af Fedtstofferne, saavel som af Farvestoffer og af Parfumer, at Vi­ denskabens Skabermagt overgaar Naturens. De Lær­ des Opdagelser gør det ikke blot muligt at frem­ stille de fra Naturen kendte Stoffer, men ogsaa at skabe efter eget Forgodtbefindende en Uendelighed af analoge kunstige Stoffer, som lader sig under­ kaste en overordenlig broget Række Anvendelser. Paa samme Maade som vi nu kan fremstille kun­ stige Farver, der er lige saa gode eller som staar over de naturlige, vil vi sikkert naa til at fremstille Fødemidler, som er mere velsmagende og mere duftende, lettere og behageligere at fordøje og at optage i sig, kort sagt, mere formaalstjenlige end de naturlige Fødemidler. Dog bør vi vogte os for en udbredt Illusion. Der er nogle, der tror, at de kemiske Fødemidler vil gøre det muligt at reducere den daglige Føde til nogle enkelte Pastiller eller Tabletter. Det er en ren Illusion. Mennesket forbrænder daglig, naar det er rask, 250—30 Gram Kulstof og udskiller 15—20 Gram Kvælstof; til disse Elementer bør endnu føjes en Syvendedel, der udskilles paa anden Maade. Dette er den Dosis, som indeholdes i den naturlige Føde, og som er uundværlig for vor daglige Ernæ- ring og for Vedligeholdelsen af vor Energi. Man maa ikke tro, at denne Dosis ved Anvendelse af kemi­ ske Fødemidler vil kunne reduceres til en Kvint­ essens og koncentreres i et Par Piller. Fødemidler­ nes Vægt og Volumen vil altid vedblive at være betydelig, hvilken deres Oprindelse end er." For at anskueliggøre det økonomiske Problem, som her fremkommer, vil det være rigtigt at gøre følgende Bemærkninger: Hvis man nu i vore Dage vilde oprette et indu­ strielt Selskab, hvis Opgave var at lave Brød af Korn i et nyt og uopdyrket Land, der manglede

alle Kulturens nuværende Hjælpemidler, saa maatte dette Selskab først rydde Jorden og dernæst med store Omkostninger gaa hele den Række Opdagel­ ser og Fabrikationsmaader igennem fra ny af, som man lidt efter lidt har naaet til i Aarhundredernes Løb, maatte kort sagt i Løbet af faa Aar realisere alle Fremskridt, hvis det vilde have Udbytte af sine Kapitaler. Det er netop dette Begyndelsespunkt, den kemi­ ske Fremstilling af Fødemidler i Øjeblikket befinder sig paa; men det er tilladt at vente, at den hur­ tigere vil naa Maalet, fordi den moderne Videnskab raader over Naturkræfter, som Fortidens Civilisa­ tioner ikke kendte. Vi kan endogsaa tænke os den Dag, da man vil forstaa at udnytte det ubegrænsede Forraad af gratis Energi, som Solen kan yde, og den Energi, som vi allerede nu laaner paa Afstand, men paa meget ufuldkommen Maade, af Vandfal­ denes Kraft. Men det er kun det første Skridt. Den gratis Energi, som er at hente i Jordklodens Cen­ tralvarme, vil ogsaa blive anvendt med Bistand af Elektriciteten, denne Naturkræfternes Omskaber. Med denne Bistand af nyopdagede Kræfter, som Videnskaben forstaar at anvende, vil Menneskehe­ den skride fremad. Netop fordi disse Kræfter er tilstede overalt, vil ogsaa Fremstillingen af Føde­ midler kunne finde Sted paa alle Punkter af Jord­ kloden og under alle Himmelstrøg, selv dem, der tidligere var mest øde, i Stedet for som nu at være indskrænkede til de Steder, der egner sig for det naturlige Agerbrug. Jorden vil saaledes overalt blive frugtbar og beboet; Uligheden i Fordelingen af Li­ vets Goder vil stadig blive mindre i Overensstem­ melse med den universelle Lov om Fremskridtet og som Følge af Videnskabens stadige Frembrin­ gelser. Dog bør vi ikke bilde os ind, at den Sum af Arbejde, som paalægges hvert enkelt Individ, derfor vil blive mindre. Fuldkommenheden er ikke en Frugt af Ørkesløshed og kontemplativ Ekstase. Videnskaben er kollektiv; gavner den alle, paa­ lægger den ogsaa alle Arbejde, fordi den er Resul­ tatet af alles uophørlige Stræben efter Sandhedens Opdagelse. Denne Forøgelse af Arbejdet vil især blive af aandelig og intellektuel Natur. Den vil medføre en stedse mere fuldkommen Udvikling af alle Evner hos hvert enkelt Individ og hos hvert enkelt Folkeslag og som en nødvendig Følge deraf en stadig dybere Følelse af alle Individers og alle Folkeslags Solidaritet overfor Fuldbyrdelsen af Menneskehedens universelle Opgave. M. Berthelot. Den gamle Vismand sagde allerede: Qui auget doctrinam, auget laborem.

— 30 -