Spejlet

som en Art Fælles-Vej ledning skal vi kun for­ udskikke, at alle Bidragyderne er kendte, den overvejende Del af dem endogsaa meget kendte. De tilhører alle Lejre, alle Genrer og alle Aldre. 1 af Forfatterne er født før 1840 , 2 Forfattere og en Maler er født før 1850 , 2 Forfattere og 3 Malere før 1860 . De øvrige er født 1860 eller senere.

Besvarelserne af den Opgave, som vi altsaa hermed stiller vore Læsere maa være os i Hænde senest 2 5 . Ju li i Brev adresseret til Be­ daktionen af »Spejlet«, Østergade 23 og mærket »Opgaven«. Meddelelsen om Udfaldet af Konkur­ rencen gives i » Spejlets « sidste Numer for 10 . August.

Julehilsen.

Men udenfor stod Moder og b lev utaalm od ig. Hun dundrede paa Døren, kom ind, begynd te at tale, tog Fader under Armen og førte ham fra det ene Sted til det andet for at se paa B illedet. Saa stand sed e Maleren h ende: »Ved De hvad, Frue, De m aa altid sidde stille, naar De er herinde, ellers m isk læder De B illedet. Med alle de Bevægel­ ser b liver Deres Udtryk v irkelig for tilfældigt.« »Det var saa mærkværdigt trættende,« sagde Fader altid, »nu h avde han m alet m eget længe paa B il­ ledet og tilm ed kend t din Moder saa nøje, lige fra hun var Barn; en forbavsende fin og træffende L ighed havde han netop faaet frem, det var netop b levet et vidund erlig sandfærdigt D igt over hendes Person og Væsen, m en Manden talte sandt, i det enkelte Udtryk h o s din Moder kund e der stundom være noget saa tilfæ ldigt — Pokk er véd, jeg k om ­ mer aldrig h elt til Bund s i det Ord, saa rigtigt var det.«

Nr. 4.

Julens Glæde, Julens Fred Maa sænke sig til Eder ned! Hver L y d a f Livets Strid og Larm

G i d

Forstumme n u i eders Barm , Mens Juleenglens Vingeslag Forkynder Herrens Fødselsdag, E n Hilsen gaar fra Hjemmets Vraa For i det fjerne jer at naa Med B u d fra os, som har je r kæ r Hvis Hjærter I er stedse nær. S kø n t skilt fra eder i det Fjerne, Vi se den samme Julestjerne, Hvis H immelglans er os en Trøst For alt, hvorpaa vi her led Brøst,

Og som os alle leder hjem til Paradisets Bethlehem.

Min Moders Portræt.

Nr. 5. Brudstykke. D e n første Kvinde, jeg liar elsket, er m in Moder — og h u n var død. Inde i Faders Værelse hang hendes legem sstore B illede, m alet i Moders seks og tyvende Aar. Hun sad dér, m ed Hænderne i Skødet, og et B lik, der saa frem for sig. Fader har tit fortalt m ig, om dengang baade Maleren og han v ild e overraske Moder m ed den haand skaarn e Kamme og derfor hængte B illedet op alene, da det nu om sid er var b levet færdigt. Kunstneren stod længe og betragtede Maleriet paa dets P lad s, saa h en over Væggen, rundt omkring sig og derefter igen h en paa B illedet og ud ad V in ­ duet. »Ja,« sagde han, »for en Gangs Skyld er jeg til­ freds. D et B illede staar til Tapetet og de andre B illeder og M øblerne og Gulvtæppet og Udsigten her over K jøbenhavns Gammeltorv m ed Valbykoner og Gu ldæblespringvand. Og saadan sku ld e det være. For hun er da et M enneske, der lever lige her og ingen andre Steder i Verden eller, rettere sagt, i Byen.«

NB. 6.

FORÆLDREGLÆDE.

- 55 —