Spejlet

HUSARER.

NR. i).

og ni Gange 35, ja det b lev da over tre Kroner! Den mægtige Sum gjorde P elle skep tisk. »Er det nu ikke Løgn bare,« sagde h an og slikk ed e sig paa Skulderen, livor han h avde et Myggestik. Det hed sig, at m an fik 35 Øre for S tykket inde paa Apo­ teket. »Løgn?« for Bud op. »Jo, det kan god t være,« føjede han spagfærdigt til, »det er nok Løgn, fol­ det er saadan noget altid. Du kan jo give m ig dine ogsaa.« Men det vild e Pelle ikke. »Saa giv m ig T iøren da, saa skal jeg sæ lge dem for dig. De koster 35 Øre, for det siger L andvæ sen s­ eleven.« Pelle rejste sig, ikke for at h en te T iøren, for den vild e han ikke give fra sig for alt i Verden, m en for at forvisse sig om , at den endnu laa i hans V estelomm e. Da han havde bortfjernet sig, løftede Rud hastigt en Græstørv i Brinken, stak noget ind under den og sprang i Vandet. Og da Pelle atter nærmede sig, krøb han i Land paa den anden Side og satte i Rend. P elle løb ogsaa, i korte hastige Spring. Han vidste, at han var den hurtigste, og det gjorde ham kaad. Han slog' med Hænderne ned efter de gule B lom ­ ster under Løbet, svejede til Siderne som en Ballon, stejlede og stampede i Jorden — og for frem igen. Saa lukk ed e de sm aa Graner sig om dem begge, T oppenes Bevægelser angav, hvor de løb, ljærnere og fjærnere, til alt b lev stille.

Drenge.

Nr. 10 . Ronian-Brudstykke. D e t var Somm er nu. Varmen siod stille og legede over Jorden, tindrende, med doven V ellyst og b løde Lader — som Aaens F isk . Langt inde dirrede K lippep lateauets Bryn i et uroligt F limm er al hvid- blaat; n ed en for strakte Markerne sig hen under den bagende Sol; det drev over dem som Krudtrøg, naar Rugen dræede. Indover stod Køerne i lange Rækker, de bang tun gt m ed H ovedet og hold t Ha­ lerne i jæ vn sv in gend e Bevægelse. D erind e sprang nok Aaen a f Sted, m en herude gav den sig god T id og skabte en bred Eng, inden den skar sig genn em den tørre Klit og lyd lø st gled ud i Havet. Paa Engen græ ssede Stengaardens Ungkvæg og Stude, vel et lialvt Hundrede Stykker i alt. De fleste laa ned, nog le stod m ed Hovederne ind til h inanden og gum led e m ed lukk ed e Øjne. Der var ikke et M enneske at se. Men saa lød der Stemm er inde i Klitternes sm aa Graner, og en nøgen Dreng kom til Syne, og en til. D eres Legem er stod som gyldne Funker i Luften, idet de løb over Marehalmen og Engen m ed hver sin lukk ed e Hue i Haanden. De satte sig paa Aabredden med Fødderne i Vandet og aabnede forsigtig for deres Fangst — det var Guldsm ede. En for en, som de krøb frem i den snævre A abning, nappede Drengene Hovedet a f dem og lagde dem i Græsset. N i var der i alt,