Spejlet

N r. 1.

22. J U N I 1902.

SPEJLET

Fra Pressens Udstilling.

S o m m e r f u g l e , spiddede paa Knappenaale og anbragte under Samlerkassens Glaslaag' — er ikke det det naturnødvendige Indtryk, man maa faa af en Pressens Udstilling? Thi af alt menneskeligt Aandsarbejde er jo Journalistens det mest flagrende,

Paa det ene (ses Udstillingslokalet, hvor den historiske Udvikling anskueliggøres til Venstre, mens i Rummene tilhøjre en Del af de køben­ havnske Blade har deres særlige Udstillinger. I Midten findes Maskinerne, lige fra den ældste

Haandpresse til den nyeste Rota­ tionspresse, der udspyer 16,000 Blade i Timen. Paa det andet vil man se Aab- ningshøjtidelig- heden. Billedet er taget i det Øje­ blik, Indenrigs­ minister Enevold Sørensen erklæ­ rer Presseudstil­ lingen for aabnet. Spejlet, der er

det mest brogede, det, som- hurtigst dør. Imidlertid vil alle de, der alle­ rede har besøgt vor Udstilling, og de, der i de kom­ mende Maaneder følger efter, sik­ kert indrømme, at dens Hoved­ præg ikke er Død men netop Liv.

Fra Presseudstillingens Aabningsfest.

født af denne Udstilling, vil forsaavidt føre sit Liv paa egen Haand, som det henter sit Stof fra alle Felter. Men det vil tillige have den særlige Op­ gave at følge Udstillingen. Den vil gøre det gen­ nem en Række Gengivelser af Udstillingens Stof, mærkelige Billeder og andre Sjældenheder, som Publikum ellers ikke faar Lejlighed til at stifte Bekendtskab med. Begyndelsen sker paa det efterfølgende Blad, der taler for sig selv. Saaledes lever Udstillingen i vore Spalter, og selv om det kun er en ringe Del af dens Ind­ hold, vi kan give Plads deri, vil den dog deri­ gennem for denne liden Dels Vedkommende blive tilgængelig for de mange Tusinder, der ikke har Lejlighed til at besøge Industriforenings- Bygningen, hvor den i sin Helhed er til Huse.

Livet, i hvilket der handles og spildes. Livet, som det altid fornyer sig, ikke hvilende nogen Dag. Thi af Livet i det moderne Samfund er jo Pressen det mest nøjagtige Spejlbillede — eller rettere en uendelig Række af Smaabilleder, der i deres Helhed frembringer Indtrykket af en stadig Bevægelse. Og Pressens Udstilling bliver da som et eneste stort levende Billede, en mægtig Film, der stadig oprulles for Beskue­ rens Øjne. Det er ikke vor Opgave her i Enkeltheder at redegøre for dens Indhold. Dagspressen vil gennem sine Referater allerede have besørget dette Arbejde. Derimod vil man gennem vore Billeder faa et Hovedindtryk af, hvad Udstillingen er.

&

3 —

—