Spejlet

NR. 14.

ALKOVEN.

Enhver sig da tilstræ kkeligt at kende. U n gd omm e­ lige Grublere p iner sig selv og keder Andre til ing en N ytte v ed U nd ersøg else af, hvordan deres Væ sen i Grunden er. Jo mere de trævler sig op, des udygtigere b liver de til Arbejd og Handling. Ingen D rik er m ind re nærende end E n s eget Blod. D en S elvb esku else, som anbefales m ed: Kend dig selv! m en es at fremm e S elvudv ik ling . Men S elvud v ik ling er et daarligt Ord, som leder til den Tro, at Selvets Forandringer foregaar ved, at noget samm en ru llet udfoldes. Der udk ræ ves tvertim od stærke u forud selige T ilsk ynd elser udefra til at den saakaldte S elvud v ik lin g kan foregaa, og den har ikk e sjæ ldent Karakter a f en F o rvand ling som In ­ sekternes, und er h v ilk en A and slivet skifter Form og lægger n ye Egen skab er for Dagen.

„Kend dig selv!‘

Nr. 15. H v i l k e n tv iv lsom Leveregel er den antike: Kend dig selv ! R im eligvis har den i T idern es Løb gjort ik k e ringe Skade, dræbende for In stink tet, som den er. Ingen B ekym ring ligger en sund Natur m ere fjærn. Hvad En duer til, lærer L ivet ham af sig selv uden at han lægger sit H ov ed i Blød. B ehageligt overraskes han, naar han overgaar sin e F o rv en t­ ninger, og om Brist i sin F a sth ed eller Fæ rdighed, om sv ig tend e Mod eller g lipp ende E vn e op ly ses han i afgørende Ø jeb likke til sin Skræk og Skam ; in gen S elvran sagelse har k un n et m eddele ham Er­ faringen paa Forhaand . Uden al A n strengelse lærer

— BO —