Spejlet
støttes, styrkes, opretholdes ved den offentlige Menings Tilkendegivelse. Statschefen repræsenterer den nationale Opfat telse. Denne Opfattelse maa altsaa med Udhol denhed og Styrke erklære, at den ønsker Fre den. Den maa ogsaa vide at bringe Ofre derfor. Lad os med Styrke bearbejde den offentlige Mening gennem et formeligt Freds-Korstog. Den vil saa igen virke paa Diplomatiet og paa Re geringerne. Uden dens Hjælp kan man ikke naa til noget betydningsfuldt eller varigt Resul tat. Hvis den offentlige Mening falder i Søvn, eller hvis dens gavnlige Virksomhed knækkes, vil Ligegyldigheden ogsaa naa de forskellige Nationers Statsmyndigheder. Det er af Vigtighed, nu mere end nogensinde, ved alle forstandige og rimelige Midler — gennem Pressen, Litera- turen, Kunsten, Opdragelsen, Veltalenheden paa Prækestolen og Foredrags-Tribunen at sætte Propagandaen for Freden i Revægelse med Ud holdenhed, med Samdrægtighed, med Offervil lighed, og at gøre det uden Ophold, uden Hvile, uden smaalig Beregning, mellem alle Jordens Folkeslag, i alle Samfundsklasser, lige fra Fyr sten til den mest uvidende Smaamand. T m id l e r t i d var der bleven udsendt Folk fra A Byen for at efterspore det bortflygtede Pigebarn. I Løbet af Formiddagen gennemsøgtes Kærlig hedslunden og alle Mosehuller og Mergelgrave i Byens Nærhed; og da man ved Præstens Til bagekomst fik Vished for, at hun ikke havde søgt Tilflugt i Præstehjemmet, tvivlede Ingen længer om, at man kun vilde genfinde hende som Lig. Kun Præstefolkene vilde stadig ikke opgive Haabet om, at hun skulde vende tilbage. Med deres strenge Fordømmelse af hendes Overtræ delse var de dog de eneste, der ikke vilde tro paa, at den kunde være bleven saa skæbne svanger. De vilde, som de sagde, endnu haabe paa, at Kirstine med Guds Hjælp vilde komme »til sig selv«, hvormed de i dette Tilfælde mente den Eftertanke og Fornuft, som Præsten ellers ikke anbefalede Folk at sætte deres Lid til i Angstens og Angerens Timer. Men Dagen gik tilende, og de udsendte Folk vendte hjem med deres Stiger og Brandhager uden at have fundet det mindste Spor af hende.
I denne Retning — og paa mange Maader — vil Skandinaverne kunne give Verden et prisvær digt Eksempel. Ikke at tale om, at det Eksem pel, deres fremragende Nobel har givet, burde følges af Mange. Kort sagt, det gælder om overalt at fremkalde nationale, og endogsaa internationale, Menings ytringer, og at de uophørlig fornyes, for at gøre Fredens Nødvendighed og Krigens Rædsler ind lysende for alle. Der maa fremkaldes en Reak tion mod Militarismen og de overdrevne Rust ninger; det moralske Middel til at besværge Krigene er lige saa nødvendigt som Forberedel sen af den materielle Hjælp til Bedste for Kri gens Ofre. Det er at befrygte, at Folkene vil blive grusomt straffede for deres Ligegyldighed og deres Forblindelse overfor den internationale Fredssag. Ikke desto mindre, hvad der saa sker, og hvilke Begivenheder der i Fremtiden kan indtræffe, tør man aldrig tabe Modet. Bag Egen- / kærligheden og Sløvheden — Udholdenhed og godt Mod! H. Diinant. Grundlægger af »Det røde Kors«. (Sluttet.) Den Nat fik de to gamle Forældre ude i Husmandshytten ved Søen ikke Blund i Øjnene. De var begge som helt bedøvede ved Slaget. Mens Maanen igen fyldte den lille Stue med sit lighvide Lys, laa de henne i Sengen og rystede af Kuldegysninger under den svære Dyne. Udenfor var det ogsaa denne Nat stille Vejr under en høj og klar Stjernehimmel. Der rørte sig ikke et Vindpust. Ude over Søen hang Natteduggen som fortættet Maaneskin, og rundt omkring var alt som tilhyllet af et Sølvmorslør — saa tæt sad Duggen i den Uendelighed af Spindelvæv, hvormed Marker og Træer var overspundne. Nede ved Søen, omtrent ved det Sted, hvor den lille Vaskebro var bygget ud fra Bredden, blev der pludselig Bevægelse i Sivene. En Skik kelse løftede sig op af Taagen og saa sig spej dende omkring. Det var Kirstine. Den stakkels, samvittighedsslagne Pige havde holdt sig skjult der i Rørskoven hele Dagen uden endnu at have kunnet faa Mod til at udføre sin fortviv lede Beslutning. Dødsangst, Sult og Udmattelse
Det store Spøgelse. En Fortælling. Af Henrik Pontoppidan. — Med Tegninger af Knud Larsen.
- 63 -
Made with FlippingBook