Spejlet

CARL THOM SEN.

Dummepeter være Dummepeter, og vær glad ved, at Du selv skal med!« Saa ledes undervist og formanet skyndte den ny Dreng sig at forsvinde og styrede lige løs paa Dummepeter, der sad og surmulede udenfor den faldefærdige Rønne, han boede i. Hvad de to saa taltes ved, fik Ingen at høre dengang, men det var klaret op i Dummepeters

konen lige saa bestemt. »Det var jo en kjøn Redelighed, om jeg skulde komme trækkende med Dummepeter midt imellem alle de pæne og pyntede Børn til Spot og Skam for hele Byen. Det er noget, Du ikke forstaar, men gaa nu Din Vej, og forstyr mig ikke. Jeg skal tælle Bollerne, og naar Du kommer med Din Snak, saa løber det rundt for mig. Og lad Du kun

— 69 -