Spejlet

Nr. 4 .

13. JULI 1902.

SPEJLET

Ungdomserindringer. Konsejlspræsident Deuntzer og fhv. Konsejlspræsident Estrup fortæller. Mecl Ungdomsportræter af de Fortællende og Amatørfotografier fra deres Hjem.

I. Hos Deuntzer.

D e n diskre­ te Tapet­ dør, der fra Udenrigsmi­ nisteriets store Vente­ værelse fører ind til Mini­ sterens Mod­ tagelsessalon, aabnes inde­ fra og fem kendte Freds­ venner i lange sorte Frakker og Handsker glider ud gen­ nem Døraab- ningen og gi­ ver Plads for mig, der kom­

sigt, og som er ejendommeligt for ham, forsvandt, og Ministeren sad et Øjeblik indfanget a f dystre Minder. Saa udbrød han: — Skulde jeg endelig rippe op i min Ungdom — jeg synes, den ligger saa langt tilbage — maatte det vel blive den Tid, da jeg begyndte som Pro­ fessor ved Universitetet, og Studieaarene, som gik forud. Smilet lyste atter frem, og Deuntzer fortalte: — Det var i 1872, at jeg som syvogtyveaarig Yngling blev udnævnt til Professor ved Universi­ tetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Hall var den Gang Kultusminister. Under min skyldige Visit hos ham i Ministeriet, kom han mig i Møde med den gemytlige Venlighed, som var ham egen, og med Armen om min Skulder spaserede han op og ned ad Gulvet med mig og talte — skøndt han kendte lidet eller intet til mig personlig — om den megen Kritik, der i den senere Tid var rejst mod de juridiske Professorers Universitets virksomhed, særlig mod deres trættende og uendelige Diktat­ forelæsninger. — Vor Tids Studenter har næppe noget Begreb om disse Forelæsningers Art, de aner ikke, hvad vi i vore Studenteraar maatte døje! — Man fortalte, at der var Studenter, som i deres første Studieaar var begyndt at høre en Diktatforelæsning over en enkelt Disciplin og med samvittighedsfuld F lid havde fortsat det ene Aar efter det andet i en fem— seks Aar, men som dog havde taget Embedseksa­ men inden Forelæsningen var afsluttet. Maaske er det en lille Overdrivelse, men vist er det, at der var Diktatforelæsninger over et enkelt Fag, som varede fem å seks Studiehalvaar med fem Timers Diktat om Ugen. — Imidlertid var disse Forelæsninger a f forklar­ lige Grunde godt besøgte a f de Studerende. Man kunde jo deltage i dem uden nogensomhelst For­ kundskab, og paa en ikke anstrængende Maade

mer mindre højtidelig i

Deuntzer som ganske ung Professor.

Antræk, men og'saa i mindre højtideligt Ærinde. Fredsdeputationens Alvor ligger endnu i Luften derinde. Men Ivonsejlspræsidenten fejer den med en hurtig henkastet Bemærkning ned i det ære­ frygtindgydende Folioark paa Skrivebordet, hvor den har hjemme. Og i Tilknytning hertil fremfører jeg mit Ønske: — Spejlet har overdraget mig det Hværv at bede Deres Ekscellence fortælle nogle a f Deres Ungdoms­ erindringer. Siden Freden nu lykkelig er forsvunden, tør jeg maaske bede Dem dvæle nogle Øjeblikke i Erindringen om Krigen 1864, i hvilken Deres Eks­ cellence jo deltog som ung Løjtnant. — Krigen. — Nej, om den vil jeg helst tie. Det lijærtevindende Smil, der saa hurtigt og ofte lægger sig over Konsejlspræsident Deuntzers A n -,

- 73 -