Spejlet

Oehlenschlåger og Baggesen (1813).

Pressefriheden som en gammel Tiggerkvind med lænkede Fødder, er i Fremstillingsmaaden stærkt paavirket a f de datidige engelske satiriske Illusti a- torer. Et halvt Aarliundrede senere gør den franske Indflydelse sig gældende. F ra Dagbladet »Dagen« stammer »Cathcarts og Gambiers Triumftog i London efter loget mod København«. Saavidt vides, er dette Billede fra 1807 den første storpolitiske Karrikatur herhjemme. En Afspejling af den literære »Pennefejde« fra 18 13 ør den bekendte kolorerede Tegning, hvor man ser Oehlenschlåger og Baggesen udøse Strømme a f Blæk over hinanden. Der er L iv og Lune og lystige Linjer. I Fyrrerne spidsedes Pen og Blyant stærkest mod Censuren, der skærpedes samtidigt med at Friheds­ trangen voksede, og særlig gik det ud over Cen­ soren, den berømte »Maa trykkes «-Rejeisen, dei ogsaa er foreviget a f Vilhelm Marstrand i den yp ­ perlige Pennetegning »Censurens Triumftog«. Cen­ sor troner paa Triumfvognen og svinger sin Knalde­

Jali og August Is4li.

Af »Corsaren«.

pisk over Hovedet paa Redaktørerne (al Forposten, Københavnsposten, Corsaren, Den Frisindede, Fæ ­ drelandet, Dagen, Berlingske og Aftenbladet), der møjommeligt trækker Læsset. 1840 startede M. A. Goldschmidt »Corsaren«. Det blev Danmarks første betydelige Vittighedsblad, og selv om det vilde være urigtigt at sige, at det ogsaa hidtil har været det eneste, saa er det dog baaret oppe a f en Overbevisningens Varme og Talentets

»Censurens Triumftog« (af Vilh. Marstrand).

— 80 -