Spejlet

— Det glæder mig. For véd Du, hvad jeg synes? Jeg synes, at det er forfærdelig tarveligt og parvenuagtigt af den lille Vorherre at lave saadan en Staahej med Blæst og Storm og Bølger og alt det. — Saa—aa . . . ? — Ja, det synes jeg s’gu! For Herregud, vi véd jo, at han kan det! — Det er svært, saa Du er blevet snakke­ salig, lille Tolder!

— Tjae . . .

En Kahytsjomfru stak Hovedet ind bag For­ hænget og nikkede huldsaligt: — Nu er vi ved Indløbet, Diherrer. Nu kan Di godt staa op! Og langsomt og med den yderste Forsigtighed hævede de to Venner sig prøvende op paa Al­ buerne. {Fortsættes).

En Historie om en ny Præst og en ny Dreng. Af L. Budde. — Med Tegninger a f Carl Thomsen.

(Fortsættelse). »Nej!« indrømmede Drengen. »Men han sad saa langt horte fra alle Skolebørnene og var saa ked af det. Der var slet Ingen, der vilde være Ven med ham, og saa vilde jeg!« Den ny Præst saa paa den ny Dreng, og det faldt ham ind, at havde der ikke været en Tante Line, kunde den lille Fyr maaske selv have siddet som en stakkels Dummepeter midt i en Flok pæne Børn. Og i det Samme syntes han, der var noget kjønt i, at en hemmelig Sympati havde trukket de To til hinanden. »Et Par Boller havde han faaet med til Fro­ kost, for vi bagte jo Boller til Skovturen!« fort­ satte Bagerkonen efter forgjæves at have ventet paa et lille formanende Ord fra Præsten i den Anledning. »Den ene gav han Dummepeter lige paa Stedet, og Synderen puttede den i Munden midt i Skoletimen, saa Bollen sprøjtede ud over Læreren, da han gav ham et Ørefigen, som ikke var mere end hans Pligt!« »Du har selv sagt!« faldt Drengen ind og saa Præsten op i Ansigtet, »at de, der har Noget, skal dele med dem, der Ingenting har!« »Det har jeg!« tilstod Præsten og begyndte

»'C'R det min Skyld?« udbrød Præsten lidt D i forbløffet. »Gud, nej!« skyndte Bagerkonen sig at be­ rolige ham. »Jeg har saamæn tidt nok forklaret ham, at hverken Præsten eller Tante Line har ment det, som det er sagt, og saadan noget skal ikke tages saa strengt, som det skal siges. Men det er som at slaa Vand paa en Gaas!« »Ja, men hvad har den stakkels Dreng da gjort?« spurgte P r æ s te n med et medlidende Blik paa den lille Synder. »Det er grusomt at fortælle, Altsammen, men Sandheden skal frem!« svarede Bagerkonen med Graad i Stemmen. »Han var aldrig saa snart kommet i Skolen igaar, førend han gik i Kompagni med den allerringeste Dreng i Sko­ len — Dummepeter kalder de ham for — altid er han pjaltet og dum og altid i Klammeri med de andre Børn. — Han kan hverken stave eller lægge sammen, og daarlige Folks Barn er han!« »Jeg har ikke sagt Noget om Dummepeter, for jeg kjender ham ikke!« erklærede Præsten i det Punkt vidste han sig uskyldig.

— 87 -