Spejlet

Bissens fem første Udkast til Absalons Statue.

„Absalon“.

Hvordan en

bliver til.

I disse Dage skulde vi paa Højbro­ plads have haft Bis­ sens Absalon at se i skinnende gylden Bronce, brynjeklædt, højt tilhest, med den ene Haand fast i Tøj­ len og den anden sluttende 0111 en kort Stridsøkse, ung og viljestærk, som han er udsprungen af Kunstnerens Fantasi. I mange Stumper og Stykker ligger Ab­ salon i Laurits Ras­

Strike. Derfor kan det nu have lange Udsigter med unge Absalon. Først skal Striken sluttes, saa skal Stenen hugges og sendes hertil, og endelig skal hele Fodstykket bygges over den. Det er den gamle Historie om den liden Tue . . . —Aldrig er en Sten kommen mig saadan i Vejen, siger Professor Bissen, der staar i det mindste af sine Atelierer nede i en gammel Gaard ved Frede- riksholms Kanal og arbejder paa Carit Etlars Buste. Han lægger Modellerpinden paa Kavaletten, og mens han triller smaa Kugler af en Lerklump mellem sine urolige Fingre, siger han irriteret: — Naar det endda var en af de øverste Sten, saa ikke det hele laa stille — men en Hjørnesten! Vi kan ikke komme et Skridt frem, før vi har den. Hvordan begyndte De egentlig? Hvis Idé er Absalon ? — Etatsraad Heides. Absalon er hans Yndlings- lielt. Heide kom i sin Tid til mig og fortalte, at han havde tænkt paa at forære København en Sta­ tue af Byens Grundlægger, og spurgte, om jeg vilde lave den. Det kunde jeg umuligt have noget imod — — og saa bestilte han vel Absalon som Bytter­ statue ? — Ja. Absalon skulde være ung og tilhest, for Besten havde jeg frie Hænder. Jeg lavede nogle hastige Skitser — der staar et Par af dem oppe paa den Hylde — men de traf ikke rigtig Heides Tanke. Den ene Skitse viser Absalon paa en Hest, der staar roligt og støt, den anden paa en, der strækker

Vilh. Bissen.

mussens Broncestøberi langt ude paa det yder­ ste Nørrebro, Overkroppen her, Benene der, He­ stens Hoved i et Værksted og dens Hale i et an­ det; alle Dele er fikse og færdige, og det vilde være en smal Sag at samle ham og stille ham op — det vil sige en forholdsvis smal Sag, for naar det kommer til Stykket, er det maaske dog ikke saa let gjort, som det er sagt. Men der er kommet en uventet Hindring. Arkitekt Nyrop har tegnet et Fodstykke til Statuen, der er lige saa højt som Hest og Rytter; man har alt, hvad der skal bruges til det — undtagen en eneste af de fire store Hjør­ nesten, der skal hære det hele. Og den kan man ikke faa, fordi Stenarbejderne i Sverrig har gjort

—6—