Spejlet

Fø rst va r h an gaaet ind til den vrede Bager og havde fortalt ham , hvo r fornøjeligt det havde væ ret for ham ved den flinke lille Drengs Hjælp, ham , som stod fo ran dem, at opdage, at der boede en dygtig Bager saa at sige Side 0111 Side m ed Præstegaarden. Det vilde skaane ham og hans tilkomm ende unge H ustru for mange Besværligheder, og kunde ikke være bekvemmere. Derover glemte Bageren ren t, at h an v a r vred, baade h an og hans Kone fik trav lt m ed at nøde Præsten til at smage paa deres Boller til en lille D raabe Kaffe i en stor Kop, og derved kom det igen for Dagen, at den unge P ræ st netop va r en sto r Ynder og Kender af Boller. Han roste dem overmaade og glædede sig ved Tanken om, at hans unge Hustru , n a a r h an først havde ført hende ind i sin Præstegaard, kunde faa m ang t et godt Raad i Husholdningssager af saa erfarne Naboer. Den Tanke glædede Bageren og Bagerens Kone sig lige saa hjærteligt over, og da Bageren havde fulgt den ny P ræ st langt ned ad Gaden, gik h an hjem igen med et Ansigt, der skinnede omkap med den dalende Sol. Solskinnet fulgte m ed ham ind og bred te sig ud gennem hele hans Hus. Den ny P ræst gik videre og kom til den op­ rø rte Sogneraadsformands Gaard. F o r ham aab- nede h an sit Hjerte og talte tillidsfuldt og lige­ frem t 0111 , hvo r ængstelig han va r ved, saa ung og saa uerfaren, at gaa ind til sin nye Gerning, hvo r lidt han syntes, han kunde give sin Me­ nighed af det, h an var kaldet til at give dem, hvo r ensom h an havde følt sig mellem alle de fremmede Mennesker og Fo rho ld , og hvor h aa rd t h an trængte til lid t Hjælp og Støtte fra dem alle sammen. Der kom Varme og Ind e r­ lighed af sig selv i hans Ord, fordi de havde været i hans Hjærte i alle disse Dage og nu kom strømm ende ud derfra som en Kilde, der springer, og de gik Sogneraadsform anden til Hjærte. Alt Oprøret i hans Følelser dæmpede de som Olien Havets Bølger, h an gav den ny Præst et trofast Haandslag og skyndte sig at føre ham ru n d t gennem sin Bedrift, for at P ræ ­ sten kunde lære, hvo rdan der skulde se ud i et veldrevet L andb rug og i en ordentlig ind ­ rettet Gaard. Da det va r besørget, og de lykke­ lig og vel va r komm et ind i Stuen igen, faldt Sogneraadsformanden et Øjeblik i Tanker. »Det er sandt, Hr. Pastor!« tog h an derefter g rundende Ordet. »Taget paa Præstegaarden kunde trænge til at ses efter, et bitte Korn« »Det kunde det maaske nok!« ind rømm ede Præsten lidt usikkert, thi han vidste ikke rigtig,

fordi jeg siger, det er noget Svineri at spise To­ bak, og Du siger slet ingenting!« Den ny Dreng saa gennem T a a re r op paa den unge Præst, og i hans Blik laa der en saa alvorlig Bebrejdelse over, at h an saaledes va r lad t i Stikken af den, h an troede bedst, at den gik lige ind i Præstens Hjærte. »Kom, m it Barn!« sagde han , trak Pu rken ind til sig og tog ham i sine Arme. »Jeg ho lder jo af Dig, mere, end Du eller jeg selv rigtig kan forstaa. Jeg vil være din Yen og altid blive glad, n a a r Du gør, hvad jeg h a r sagt. Det skal vi to tid t snakke samm en om, m en nu m aa vi allerførst prøve, om vi ikke kan faa alt dette g jo rt lidt godt igen. Tan te Lines Søster, De m aa ikke være bedrøvet. Nu gaar vi tre sam ­ m en til Deres Mand, og siden komm e r T u ren haade til Sogneraadsform anden og alle de an ­ dre, der ere vrede. Der h a r blæst en slem Vind idag, der blæser en god Vind imorgen. Kom!« Det saa ud som om Ensom heden helt og ho lden t v a r blæst af ham , da h an stod op og tog sin Hat. Og saa gik den ny Præst, den ny Dreng og Tan te Lines Søster samm en ud i Byen for at fange lidt Solskin, førend det endnu rigtigt va r blevet Aften. F l y g t i g og forgængelig er Verdens S torhed og dens Berømmelse usikker — derom m aatte og- saa den ny Drengs Skæbne aflægge Vidnesbyrd. F ra en ringe Begyndelse, ubemæ rket og over­ set af alle, havde h an i Løbet af tre ko rte Dage arbejdet sig op til at være den, hele Byens Øjne vogtede paa, alle store og smaa Tunger talte om, og alle forstandige og ufo r­ standige T anke r drejede sig om. Rimeligt nok, for det er jo saa aldeles menneskeligt, h a r nu den ny Præst, som jo fra Begyndelsen havde indtaget denne misundelsesværdige Stilling, følt sig saaret i sin Forfængelighed ved saaledes at se sig fortrængt fra den, oven i Købet af en Smule Springfyr, der ikke naaede ham højere end til Vesten. Vist er det, at fra det Øjeblik den ny P ræst og den ny Dreng, m ed Tante Lines Søster som T red iemand , den Aften, der fulgte efter h in bevægede Skovtur, havde begivet sig ud i Byen, begyndte dens T anke r og Tale m ind re og m ind re at dreje sig om den ny Dreng, m en desto flittigere om den ny Præst. Det m aatte Præsten forstaa! III. H vo rdan den n y Præst og den n y D reng g ik bort H a a n d i Haand .

— 90 -