Spejlet

hvad Sogneraadsformanden egentlig havde for Øje m ed den Ytring. »Ja, og et bitte Korn Hvidtning kunde nu pynte svært op paa de gamle Vægge!« blev F o rm and en ved, tankefuld og grundende som før. »Det kunde det sikkert!« svarede Præsten i en undselig og undskyldende Tone, for h an be­ gyndte at faa en Anelse om, at der laa en lille Bebrejdelse for Upraktiskhed i Ordene. »Men jeg tilstaar ærligt, at jeg ikke h a r tænkt paa det. Jeg h a r jo ikke haft med saadanne Ting at gøre før!« »Begribeligvis!« skyndte Sogneraadsformanden sig at indrømme. »Det va r jo da heller ikke til at forlange af En, der komm er lige derinde fra K jøbenhavn. Men se vi, som gaar herude og ser paa det hver Dag, vi skulde jo have tænk t p aa det og faaet lavet det i Stand, førend Præsten kom!« Sogneraadsformanden standsede et Øjeblik og saa lidt gnaven ud over sin egen Tankeløshed. »Men,« føjede han saa til og gned sig i Hæn­ derne m ed opklarede Miner. Kanske det kan naas endda, n a a r vi tager fat straks, saa at P ræ ­ stegaarden kan staa pyntet og pudset, til den ny Præstefrue drager ind i den. Og saa kan P ræ ­ sten endda hjælpe os med at se lidt til, at det kan blive, saa hun kan tykkes 0111 det. Bryd Dem bare ikke 0111 det, Hr. Pastor, for det skal vi Bymænd nok sørge for!« Der strømmede noget Varmt til den nye Præsts Hjerte, han saa op paa Sogneraadsfor­ m anden med en fugtig Glans i sine Øjne og rak te ham sin Haand. »Tak!« sagde han, og det var Ord nok. Flere behøvedes der ikke, følte de begge To, og da P ræsten havde sagt Farvel og gik, blev Sogne­ raadsfo rm anden staaende og saa smilende efter ham , til h an va r blevet borte mellem Aftenens Skygger. Men det var næppe blevet Morgen igen, før­ end den ny Præst tog fat igen, hvor han havde sluppet 0111 Aftenen. Ivrig va r han blevet. H an gik til Skolelæreren, men de havde ikke talt samm en i fem Minutter, førend Skolelære­ ren forstod, a t he r var det ham, der var den Overlegne. Han, der var saa gammel i By og kjendte Sognet ud og ind, var slet ikke til at undvæ re for en saa ung og uerfaren Præst. Det var der Noget i, som behagede ham og gav ham Lyst til at vejlede ham. Førend de skiltes, havde han sat ham ind i hele Menighedens fortidige, nuvæ rende og kommende Tilstand, i alle dens Anliggender, og var fast bestemt paa at staa trofast ved hans Side og række ham

sin Haand, n aa r og hvor han behøvede den. Efter hans Anvisning gik den ny Præst fra Gaard til Gaard, og allevegne, hvo r han kom, forstod Byens Folk, at det var en Præst, som de kunde have Fornøjelse af at tage imod som en af deres Egne, en Mand, det va r værdt at være til Tjeneste, hvor de kunde. I alle Gaar- dene, hvor han havde været, talte Fo lk ikke et Ord 0111 den ny Dreng, men kun 0111 den ny Præst, og hvad for en skjøn Mand han var. I Hytterne og Smaahusene — nu ja, dér talte de hverken om den Ene eller den Anden, for dér havde de nok i deres daglige Slid og Bekym­ ringer. Jo, han var lun nok, var han, den ny Præst! Ikke et Ord talte han 0111 den ny Dreng, men hvor Præsten gik ind, og hvo r han gik ud, dér var det med det Samme forbi med al Byens Opmærksomhed for Knægten. E ndnu E fterm id­ dagen før havde m an været helt og holden t op­ taget af ham og ikke snakket 0111 Andet end ham, men førend Solen samme Aften gik ned, var hans Berømmelse blegnet, og førend Solen Dagen efter stod højest, var det helt ude med hans Storhed — han var glemt og skudt til Side for den ny Præst. Men det m aa siges til den ny Drengs Æ re, at sjælden h a r en falden Storhed baaret sit Fald saa værdigt, som han. Som han havde taget sin Berømmelse uden tilsyneladende i m indste Maade at blive opblæst eller storagtig af den, ja, uden næppe nok at ænse den, saaledes ba r han nu dens Tab med Værdighed og sank igjen ned i sin Dunkelhed uden svag og umandig Klage. Det var m indste Klasses Fridag i Skolen, saa snart det derfor rigtig var blevet Dag, havde han og Dumme­ peter lykkelig fundet h inanden igjen, og ube­ kym ret for, hvad der til samme Tid foregik paa højere Steder, færdedes de To sammen i deres Ubemærkethed, saa lang Form iddagen var. Rolig kunde derfor den ny Præst hen imod Middagstid gaa tilbage til sin Præstegaard for at nyde sin Sejr uden at behøve at frygte for, at dens F rug ter skulde blive ham berøvede. Og Sejren var endnu større, end han havde drøm t 0111 , da han gik ud. Han var jo gaaet ud for at sætte Grænser for en lille ubetydelig Persons Anmasselser og sætte sig selv igjen paa sin berettigede Plads som den, der havde første Ret til Byens og Sognets Opmærksomhed og Omtale. Det havde han naaet, men oven i Kjøbet havde han med det Samme erobret alle de bedste og mest indflydelsesrige Folk og gjort dem til sine Venner og Beskyttere. Sagtens kunde han da gaa fornøjet hjem.

- 91