545170493

.

■

!

ET TILBAGEBLIK PAA

AARS VI RKSOMHED

1846— 1896

I‘AA BESTYRELSENS FORANSTALTNING

M. P. S V E N D S E N

KJØBENHAVN

RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI 1897

H. B ISCHO FF , f _ ’ Maler-Sangforeningens Stifter.

I I

I I

—o 1 0 « —0 —c> 1846 _X, '/■'

& g

- Vi n

i«

1896

1 1 . SEPTEMBER

‘.-i b ; '% ... æ / I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I l \

EN Strømning, som i den sidste Halvdel af »Fyrrerne« satte Sindene i livlig Bevægelse, og den Trang, som i hine Aar opstod i alle Kredse, og blandt alle Stænder, til fastere

og inderligere at slutte sig sammen i saavel faglige, selskabelige, som ogsaa godgjørende Foreninger, førte til Oprettelse af mange saadanne, og særlig stamme saavel Studenternes Sangforening 1839, som en stor Del af de ældste faglige Sangforeninger her i Kjøbenhavn fra hin Tidsperiode. Næst efter »Studenter-Sangforeningen« og »Typo­ grafernes Sangforening« fremstod Maler-Sangforeningen som den 3

I en mindre Kreds af unge Malere, som paa hin Tid ofte samledes i Fri-Mester T ruelsen og Hustrus Hjem, hvor der var Middags-Abonnement, opstod Tanken om at danne en Sangforening for alle Malere, Mestre saa vel som Svende. Sangforeningens Formaal skulle være: »Ved ugent­ lige Sammenkomster at udføre flerstemmige Sange og i selskabelig Henseende at blive nærmere bekjendt med hinanden«. Der kom paa hin Tid lige som et friskere Pust indover Landet, Folk følte Trang til at synge de Sange ud, som Datidens for Frihed saa begejstrede unge Digtere skrev, hvortil vore genialeste Komponister gav Tonerne. Aarene 1842—1846 var en Gjæringens Tid, hvor nye Impulser kom frem paa alle Omraader, saaledes ogsaa paa Sangens, og som bragte en Tendens til Sammenslutning med sig, som besjælede Alle. Fra hin lille Kreds blandt Madam T ruelsens Stamgjæster er der saa sansynligvis enten gjennem Bladene eller gjennem mundtlige Meddelelser paa Værkstederne udgaaet Op­ fordring, i Sommeren 1846, til samtlige Malere, om at samles til et forberedende Møde for at drøfte Sagen. Oplysninger om dette Møde har trods Arkivets iøvrigt gode Orden ikke været at finde, men rimeligst er det, at der slet intet er nedskrevet derom, idet Ind­ byderne vel næppe have tænkt sig, at det Frø, de den Gang nedlagde, skulde vokse op til en saa gammel Forening, som Maler-Sangforeningen gjennem Tiderne er bleven; — men det maa antages, at et Udvalg er blevet nedsat, bestaaende af Indbyderne, — for at forfatte Love til den paatænkte Forening, som saa ved et senere Møde skulle vedtages, og underskrives af de til den Tid indmeldte Medlemmer, thi den ældste For­ handlingsprotokol begynder saaledes:

6

Aar 1846, den ilte September Aften KJ. 8, afholdt Maler-Sang­ foreningen sin første Generalforsamling, hvor Følgende blev afhandlet: »De af Indbyderne forfattede Love bleve af Forsamlingen antagne og underskrevne af Bestyrelsen.« Skjøndt det altsaa heraf maa formodes, at man paa et tidligere Møde har besluttet at stifte, eller har stiftet Foreningen, og overdraget Indbyderne at gjøre Udkast til Love for Sangforeningen, er den 1 ite Septbr. 1846 den Dag, paa hvilken Grundlaget for Foreningen blev lagt gjennem dens Loves Vedtagelse, den Dag, som formelt og reelt maa betragtes som Foreningens Stiftelsesdag. Stifteren af Maler-Sangforeningen var nu afdøde Malermester i Næstved H. B ischoff , en Broder til Ad­ junkt B ischoff i Randers, som har indlagt sig megen Fortjeneste som Medstifter af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk. Medlemsantallet var ved Foreningens Stiftelse g8, og H. B ischoff var dens første Formand, ligesom Kgl. Kammermusikus C. J. H ansen var dens første Dirigent, indtil 1848, da sidstnævnte afløstes af Komponisten H ild ebrand t , der virkede som Foreningens Dirigent de følgende 9 Aar, indtil 1857. Det blev saaledes H ild ebrand t , som ledede Foreningens sanglige Præstationer i hine minderige Aar 1848—50, hvor der ogsaa indenfor Maler-Sang­ foreningens Kreds rørte sig den patriotiske Aand, som i Folkemunde har faaet Betegnelsen: »Aanden fra otte og fyrre« som Digteren H. P. H olst har skildret saa træffende i efterfølgende Linier af Digtet: »Den lille Hornblæser« : Henover Folket gik en mild forsonende Beaanden

og havde man en Uven, straks gav villig man ham Haanden. 7

Og fra hine Aar stamme ogsaa de nulevende ældste Medlemmers tidligste Erindringer, ligesom det Repertoire, som blev sunget, fortrinsvis vare de Fædrelandssange, som senere lød fra alles Læber, og endnu have bevaret Interessen og stedste holdes paa Repertoiret. Og meget snart meldte der sig Opgaver for de faa Sangforeninger, som dengang bestode, thi Krigen, som omfattedes af Alle med Begejstring og Varme, bragte ogsaa sine dybe Vunder, som man saa godt som mulig maatte stræbe at læge, og saaledes fremstod da Tanken om at afholde et Marked i Rosenborg-Have til Fordel for de Saaredes og Faldnes Efterladte, ved hvilket Marked Maler-Sangforeningen medvirkede, saa vidt man ved, første Gang offentlig, ved en større Koncert den 21de August 1849. Indøvelsen af Sangene til denne Koncert foretoges i det første Lokale, Maler-Sangforeningen havde, nemlig i Lille Kongensgade gi. Nr. 85 (nu Nr. 25), hvorfra man senere flyttede ud paa »Enighedsværn«, som laa hvor Helgolandsgade og Colbjørnsensgade nu skjæres af Ny Stormgade; her vare Lokalerne rummeligere end inde i Byen, og bedre egnede til at afholde Kon­ cert i, af hvilke den første afholdtes den 13d e Juni 1847, og senere gjentoges disse en eller flere Gange om Aaret; efter disse Koncerter afholdtes der Assemblé, som bestod i en »Svingom«; man var dengang beskeden i sine Fordringer til Musik, thi denne bestod i Reglen i Harmonika-Musik. Herrerne, som deltoge i Dansen, betalte 1 Mark i gamle Penge, men man morede sig altid godt, og mødte ikke i Baldragt. Det hændte ogsaa undertiden, da man havde Lokale herude, at man blev saalænge samlede om Punschebollerne, at Vesterport var blevet lukket, men det generede Ingen — Arm i Arm vandrede de glade Sangere da langs

8

med GI. Farimagsvej (som begyndte der hvor »Tromme­ salen« dengang var, førte over Jærnbanens nuværende Terrain, fortsættende i Flugt med nuværende Nansens- gade), afsyngende muntre Sange til de naaede Nørre­ port, som var aaben hele Natten og hvorigjennem de endelig hen ad Morgenstunden naaede ind i Staden. Rigtig hyggeligt fik man det, da man i Aaret 1852 fik Lokale i Ny Vestergade gi. Nr. 217, hos PI ild errand t . Man havde da den priselige Skik først at synge hvad der skulde læres, og efter Mødets Slutning bragte saa H ild ebrand ts Pige en Bakke ind med saa mange Glas Punsch, som der var Medlemmer til Stede, man kunde kun faa et Glas hver, hvorfor man erlagte 4 Sk., og naar man havde drukket det og uddebateret Dagens Nyt, gik Hver til Sit. Men da man ikke kunde komme til at danse hos H ild ebrand t , og man nok kunde have Lyst til engang at afholde et virkeligt Bal, saa blev et saadant i Vin­ teren 1853—54 første Gang arrangeret hos Madam V incent paa Kongens Nytorv; her mødte man i Baldragt, og da Ideen vandt Tilslutning, gjentoges Ballerne de nærmest efterfølgende Aar en Gang aarlig, hvilket senere er forandret til to, ja undertiden flere Gange. Medens H ildebrandt var Dirigent, begyndte der at vise sig en Tendens blandt Sangerne til ikke at møde præcis ved Syngeøvelserne — (noget som desværre ogsaa har vist sig under alle senere Dirigenters Funk­ tionstid), hvorfor man lod et Mulktsystem træde i Kraft, som havde været indført fra Foreningens Stiftelse indtil den 23de Marts 1848, »da Erfaringen havde vist, at det ikke med Nytte kunne praktisk over­ holdes«^ Et Fortepiano, som Foreningen havde anskaffet sig straks efter dens Stiftelse, den 23de November 1846, for 65 Rigsbankdaler, blev man ogsaa i H ildebrandts Tid enige om atter at afhænde, hvorfor det den 25de 9

Marts 1851 solgtes for 13 Rdl. 4 Mk., en forholdsvis daarlig Forretning for Foreningen. Der viste sig ogsaa paa dette Tidspunkt en Ned­ gang i Medlemsantallet, som i 1853 kun var 72. Dirigenten, H ildehrandt , foreslog da, »at Maler- Sangforeningen skulle slutte sig sammen med September­ sangforeningen« — for hvilken sidste H. ogsaa var Dirigent, men som kun paa Grund af et endnu mindre Medlemsantal vanskelig kunde føre selvstændig Virk­ somhed. At Maler-Sangforeningen gik ind herpaa, var upaa- tvivlelig en Fejl; thi denne Sammenslutning blev en Hemsko for Foreningens naturlige Udvikling, Maler- Sangforeningens Stifteres Hovedformaal, da de stiftede den, var: »at samle Adalere , Svende og Mestre i en Forening, for at pleje Sangen og Selskabeligheden imellem Fagfæller«, og dette Formaal gik man herved helt bort fra. Det er en Selvfølge, at det stadige Samliv mellem to saa højst forskjellige Foreninger, hver med sin egen Bestyrelse og egen Husholdning, ikke kunne vedvare ret lang Tid. Maler-Sangforeningens Medlemmer vare for Største­ delen i en modnere Alder, nogle endog ældre Mænd, hvorimod Septembersangforeningens Medlemmer bestode af livsglade unge Mennesker af Handelsstanden. Til Held for Maler-Sangforeningens Fremtid ophørte denne Sammenslutning efter faa Aars Forløb; det var dog ikke Malerne, men derimod Septembersangforeningen, som hævede Forbindelsen, og lejede sig et andet Lokale og valgte en ny Dirigent. Adskillelsen foregik mindre behagelig, idet Septembersangforeningens Medlemmer en Mødeaften, uden forudgaaet Meddelelse, forlode Lo­ kalet, da Sangøvelserne var tilendebragte, paa demon­ strativ Maade, og dermed var den Sammenslutning hævet, og Maler-Sangforeningen atter selvstændig, men

10

med et temmelig lille Kor, som dog i Løbet af 4—5 Aar forøgedes med yngre friske Kræfter indenfor Faget, saaledes at Medlemsantallet i 1857 var 103. Samlivet med Septembersangf. førte dog blandt andet til, at Maler-Sangf. atter lod sig høre offenlig, idet de to Foren, sammen med Sangf. »Dania« i Sommeren 1853, i veldædigt Øjemed, afholdt nogle Koncerter i Frederiks­ berg Have, ligesom Maler-Sangf. i 1855 deltog i en mindre Sangfest paa den kgl. Skydebane, endvidere deltog ’M.-S. i en Udflugt til Roskilde 1854 sammen med PI ildebrand ts andre Sangf., man samledes her med Roskilde Sangf. og to mindre Sangf. fra Omegnen. Frokost indtoges paa Hotel Prindsen, hvorefter man kjørte til Ledreborg i Postvogne. Alle Deltagerne bleve af Grev H olstein trakterede med Champagne. Koncerter holdtes i Slotskapellet og paa Plænen foran Slottet, med efterfølgende Aftensmaaltid i Boserup Skov, hvor Festen sluttede. Nu begyndte der at komme mere og mere Fart i M.-S.s indre Liv, man fulgte med Interesse Begiven­ hedernes Gang i Hovedstaden og deltog den 19de Decbr. 1854 1 den store Procession med Fakkeltog til Christiansborg Slots Ridebane, som af forskjellige Lang og Foreninger blev arrangeret i Anledning af Ministeriet Ørsteds Afskedigelse, et Tog, som bestod af mange Tusinde Mennesker med over 1200 Fakler, og som var i sit Slags det mest imponerende, som har fundet Sted paa den Tid. Processionen samledes og udgik fra Rosenborg Exercerplads om Aftenen Kl. 9, og da den var ankommen til Christiansborg Slots Ridebane frem- traadte Kong Frederik den 7de paa Balkonen over Kolonnaden, medens en Sang af Prof. H olst , skrevet i denne Anledning, blev afsungen, hvorefter Kong Fre­ derik takkede Kjøbenhavns Borgere for denne Hyldest, og Processionen opløstes, efter at Faklerne vare kastede i Baal.

Ved denne som ved flere tidligere Lejligheder følte man Savnet af en Fane eller Banner at samles under, og lidt efter lidt fremkom Tanken om at anskaffe en saadan. Idéen vandt Bifald, og da man indenfor Foreningen havde Laugets tidligere Oldermand, Malermester og Borgerrepræsentant T il l y , som selv tilbød at male Fanen, blev dette Tilbud med Glæde modtaget, da T illy var en af Datidens dygtigste Malere, som fuldtud vilde kunne magte Opgaven, hvilket han ogsaa gjorde. Som Tak for dette Arbejde, som ogsaa i Følge T il l y s mange andre Fortjenester indenfor Faget, udnævntes han ved Fanens Anskaffelse 1859 til Æres-Medlem, hvoraf man alt havde 2 i Forvejen, nemlig: D’hrr. S. J ørgensen 1856 og T e r k e l J ensen 1858. Fanen af 1859, som i de forløbne 37 Aar har været Samlings­ mærke for Maler-Sangf.s Medlemmer ved alle festlige Lejligheder, opbevaredes først i Formændenes Hjem, men blev senere, efter at Firmaet S ev er in & A ndreas J ensen vare bievne Ejere af »Hotel du Nord«, op­ bevaret her. Komponisten H ild ebrand ts Dirigent-Virksomhed i Maler-Sangf. afsluttedes 1857, og de følgende 2 Aar til 1859 ledede Komponisten M almqvist Sangøvelserne; ogsaa under ham medvirkede Maler-Sangf.s Kor ved nogle større Koncerter, bl. a. ved en Festlighed i Haandværkerforeningen den ifle Februar 1858, og ved Afsyngelse af en Sang ved Christiansborg Slot 200- Aarsdagen for Stormen paa Kjøbenhavn den 11 te Fe­ bruar 1859, foruden Foreningens egne Koncerter i de to Aar han var Dirigent, hvilken Virksomhed afsluttedes ved hans Død den 4de August 1859. Ved C. M almqvists Begravelse den 10de Aug. 1859 blev af 5 Sangf. (deriblandt Maler-Sangf.) afsungen en Koral med Orkesterledsagelse, komponeret i samme Anledning af Komponisten A. W. L anzky , som nu

overtog Ledelsen af M.-S., som var den første Forening, for hvilken L an zky var Dirigent, hvilken Virksomhed han med Energi og Bravour udfyldte i de næstfølgende 11 Aar. Hvormange glade Minder fremstige ikke i Foren.s ældre Medlemmers Erindring fra disse 11 Aar, da L an zk y var Dirigent, de vare saa at sige Maler-Sangf.s Blomstringstid, store Opgaver paatog man sig, og løste dem med Held, og hvad man med Ære tør regne blandt Foreningens særlige Fortjenester fra hin Tid er, at: Ideen til at danne

13

Som et Bevis paa Korets Tilslutning til dette første større Sangerstævne kan anføres følgende: Paa en dertil indrettet Liste tegnedes i Marts Maaned 1859 af Sangere: 18 primo Tenorer

12 sekunda do. 10 primo Basser 8 sekunda do.

ialt 48 Sangere, hvilket Antal grundet paa enkeltes Fraværelse paa Land-Arbejde, svandt noget ind, saa at der deltog 37 Sangere i Turen til Helsingør foruden en Del passive Medlemmer. Koncerten afholdtes paa Marienlyst i Slotshaven. Som en interessant Sammenligning mellem denne Sang­ fest og de i Kjøbenhavn senere af jyske og kjøben- havnske Sangf. afholdte Sangfester, kan anføres, at Koncerten gav et Overskud af 333 Rdl., skjønt Entréen kun var 1 Mk., der var ca. 3000 Tilhørere, saa Udgifterne inaa have været forholdsvis ringe. Musiken medbragtes fra Kjøbenhavn. Ved denne Lejlighed benyttedes Maler-Sangf.s nye Fane første Gang, ligesom en stor Del af Maler-Sangf.s Medlemmer havde ensartede (chamoisfarvede) Sanger­ huer. Kvartetsungerne havde i L anzicy en god Støtte, og begyndte under ham at medvirke ved Koncerterne. Der har i den Henseende altid været Kræfter, som udenfor den egentlige Mødeaften kom sammen og dyrkede Kvartetsang, — saaledes fremstod allerede ved en Koncert i »Apoliosalen« (Thalia) den iode Novbr. 1859 en af »unge Kræfter« bestaaende Enkeltkvartet, som gjorde stor Lykke. Samme Aften optraadte en anden Enkeltkvartet bestaaende af »ældre« Medlemmer, som ogsaa høstede meget Bifald. Der var en Lyst til at synge paa hin Tid i Be-

14

gyndelsen af Tredserne, som en af Foren.s Poeter har givet Udtryk i følgende Linier:

»Jeg sige tør, med bedste Villie, vi dengang var som en Familie, vi higed’ efter Sammenkomst, som Bien længes efter Blomst!«

G. E. Fogelberg. Nye Ideer kom frem i rigt Maal paa alle Om- raader, og saaledes begyndte man i 1858 (30^ Decbr.) at arrangere den første af de senere saa lovpriste Julefester. Ved en af de første, 1860, nøjedes man ikke blot med at pynte Juletræet og danse om det, men man indlod sig ogsaa paa, til Morskab saavel for Voksne som Børn, at spille Komedie, idet der af yngre Med­ lemmer opførtes et Stykke, hvis Titel var: »Fiasco« eller »Intriguen ved Morskabstheatret«. Der var nemlig paa hin Tid blandt Medlemmerne en Mand, hvis Ge­ nialitet og Opfindsomhed paa saadanne Omraader var enestaaende, nemlig nu afdøde Maler P e t er C h ristian R asmu ssen . Han var Sjælen i alle Arrangements ved denne og mange senere Julefester, og Fremtiden viste, at han paa et enkelt Omraade bidrog meget til, at Maler-Sangf. vandt det gode Navn den fremdeles ejer. At Malerne, særlig med en saadan Leder og ved deres dekorative Evner, maatte kunne frembringe mange Variationer ved Opstilling af Dekorationer af forskjellig Art foran Juletræet, er selvfølgeligt, og mang­ foldige ere de Maader, paa hvilke Juletræet ved C h r . R. s og fl* a. Medlemmers Initiativ er blevet gjemt for de forundrede Børn og Vokne, indtil man efter en ind­ ledende Prolog eller Introduction drog det straalende og funklende Træ frem af sit Skjul, til saa megen større Fryd og Beundring baade for Smaa og Store.

G

Denne Julefest blev afholdt i Lokalet i Læderstræde og er senere blevet efterfulgt af mange dels morsomme, dels stemningsfulde Julefester. Da man i Hovedstaden begyndte at tænke paa at rejse Digteren Oehlenschiceger en Statue , og der i dette Øjemed afholdtes 2 Koncerter i Christiansborg Slots Ridehus den 26. og 29. April 1860, assisterede Maler- Sangf. sammen med 10 andre Sangf., som her for første Gang fremtraadte under Navn af »De samlede kjøben- havnske Sangf. af 1859«. Ved disse 2 Koncerter, som gav et Overskud af ca. 1300 Rdl., blev Maler-Sangf. beæret med (foruden Studenterne, som sang G ad es »I Skoven«) at synge et Solonumer ( R ungs »Vikingesang«) under Ledelse af Foreningens Dirigent Hr. L a n z k y . Den 15de Juli 1860 var Maler-Sangf. sammen med Centralsangforen. paa en Udflugt til Malmo og Lund. En Koncert afholdtes i Studenterbygningen og en i Domkirken i Lund, med efterfølgende Festmaaltid i Studenterf. Festsal. Om Aftenen var man til Punsche-Sold i Botaniska Trådgården, som Gjæster hos Lunds Borgere og Stu­ denter. Indtægten eller Overskudet for Koncerten tilfaldt de lundensiske Studenters Byggefond. Det var anden Gang, at Maler-Sangf.s nye Fane var med. Aaret efter, den 21de Oktober 1861, medvirkede Sangforeningen ved Afsløringen af Oehlenschlågers Monument (som den Gang stod paa St. Anna Plads), ved hvilken Biskop T homandkr fra Lund holdt Minde­ talen.

16

Samme Aar holdt Foreningen sin 15 Aars Stiftel­ sesfest, Fester, som gjentoges 1862 — 1866 — 1872 — j 875 — 1878, efter hvilket Aarstal Stiftelsesfesterne have været afholdte hvert Aar. A f hvad der særlig vil erindres af ældre Medlem­ mer og tillige tjener som Karakteristik af den Tids Skik og Brug, kan anføres: »At i Begyndelsen af Tredserne, medens Sangforeningen havde Lokale i Læderstræde, gik man gjerne efter endt Møde, særlig Sommeraftener, ud i det Fri, for under L anzicys Ledelse enten i Gla- ciet eller paa Voldene at fortsætte Sangøvelserne, ja selv paa alfar Vej sang man i de Tider. Ofte fulgte man med en lystig Sang L an zky til hans Hjem. Det sædvanligste Maal for Sangernes Udflugter paa saadanne Aftener var dog en Have, som laa ved GI. Kongevej paa Bryggeriet Svanholms Grund, skraas for Bager­ stræde, som kaldtes »Hejmanns Ølpavillon«, og paa Vejen derud istemmede man en taktfast Sang, saasnart man var kommet udenfor Vestervold, i den lange Allé, som førte ned til Glacisholm — (den som nu hedder Vesterbros Passage), uden at det paa nogen Maade vakte Anstød. Dette, at synge paa Hjemvejen fra de forskjellige Lokaler, var Skik og Brug til 1878, da saadan Syngen paa Gaden om Natten blev forbudt af Politiet, det var den Gang særlig ud af Gothersgades Forlængelse, og over den gamle Nørrebro, at en lille trofast Flok lode deres Toner høre, og til Slut sang en Serenade ude ved Søerne, omgivet af lyttende Nattevandrere og Poli­ tibetjente, en gammel Skik, som med Glæde vil mindes af alle de, som deltoge deri. 1 1860—61, da man havde Lokale hos Restavratør Ø eh l ~ paa Graabrødre Torv, da brugte man meget at gaa i »Gaasegang« og paa denne Vis »at hoppe paa et Ben« f. Eks. op ad Kjøbmagergade fra Postgaar- den til Runde Taarn, uden at dette generede Vægterne i mindste Maade.

17

Ganske vist hører dette ikke ind under en Sang­ forenings Formaal, men det anføres her som et Bevis paa, hvad man i hine Tider i ungdommelig Lystighed turde tillade sig, og som et Tegn paa det gode Hu­ mør, som den Gang har besjælet de daværende unge Sangere. I 1862 flyttedes Lokalet fra Ø ehl til L ange i Vin- gaardsstræde 6. Her afholdtes i Vinter-Sæsonen et sel­ skabeligt Møde med Damer hver Maaned, hvor der blev deklameret og spillet Komedie som Underholdning, hvilke Forlystelser i Reglen afsluttedes med en »Svingom«. Fra Sommeren 1862 mindes mange ældre Medlemmer Fanetoget for de 2 nordiske Konger (Frederik d. VII og Carl d. XV), som fandt Sted den 19de Juli 1862. Dette af 26 Foreninger bestaaende Fanetog satte sig omtrent Kl. 6 i Bevægelse fra Rosenborg, og ankom først Kl. 7V2 til Ridebanen. Kort efter at en Deputation af samtlige Foreninger vare komne ned paa Pladsen, traadte begge Majestæter frem over Kolonnaden, hvor de modtoges med Fan­ farer og Hilsen med Fanerne, hvorefter en Sang af C a r l P loug blev afsunget. Den 1ode Decbr. 1863 flyttedes Lokalet fra Vin- gaardsstræde.6 til Hjørnet af Fortunstræde og Admi­ ralgade hos P it z n e r . I Aarene 1861—63 var Medlemsantallet gaaet ned til 58—59 Medlemmer, det laveste Medlemsantal, Maler- Sangforeningen har havt. Som Følge deraf fandt Besty­ relsen paa at udstede Obligationer lydende paa 5 Rigs­ daler, som senere bleve udtrukne. Den sidste Obligation indfriedes 1869. Beløbene af Obligationerne bleve som Regel, efter- haanden som de vare udtrukne, skænkede til Forenin­ gen af Ihændehaverne.

18

Det lave Medlemsantal og dermed følgende Ebbe i Foreningens Kasse skyldtes i væsentlig Grad den Om­ stændighed, at nye Prøvelser drog hen over Fædrelan­ det og bragte Uro i Foreningslivet. Kong Frederik d. VII.s Død , som indtraf den 15de November 1863, og den derpaa følgende Landesorg i Forbindelse med Udsigten til en ny Krig med vore syd­ lige Naboer, bidrog særlig til at svække Interessen for Sangforeningen; dog deltog Maler-Sangforeningen i Kong Frederik d. 7

19

Der var ikke den samme frejdige Stemning efter denne sidste slesvigske Krig, som efter den forrige; brat var Slaget kommet, og længe varede det, før San­ gen atter kunne bane sig frem paany, dog meldte der sig stedse nye Opgaver, og man maatte tage sig sammen. Saaledes assisterede Maler-Sangforeningen i Marts 1865 efter Opfordring af Professorerne Holbek og Borg­ gren i en Koncert til Fordel for et Hjælpefond. Ved denne medvirkede et Kor af 1000 Børn fra Almueskolerne. Dog saadanne Koncerter bragte ikke Foreningen Indtægter, og den følgende Vinter indførte man efter en afholdt Koncert, at d’Hrr. Medlemmer til det derpaa følgende Bal skulde løse et Baltegn å 3 Mark., noget, som man den Gang ikke rigtig syntes om, hvorfor Be­ styrelsen maatte love at give Sangerne Punsch i For­ enings Lokalet den første Mødeaften efter en Koncert, hvilken Skik siden den Tid tildels er blevet en staaende Regel, men som væsentlig har bidraget til at tømme de forskellige Kassererers Beholdninger, men ikke desto mindre have Foreningens Kasserere, blandt hvilke dens nuværende Kasserer C. B ahnsex har fungeret i 24 Aar, stedse forstaaet at faa Balance i Regnskaberne, selv i i saa knappe Tider som i 1865, og man har tillige været saa heldige altid at have beredvillige Medlem­ mer som uegennyttige have udført Arbejder, som ellers skulle betales. Saaledes tilbød paa nævnte Tidspunkt 2 Medlem­ mer »gratis« at indføre nye Sange i Foreningens Node­ bøger, nemlig d’Hrr. C. V. H ansen ' og G. E . F o g elb erg , som vare særlig begavede paa det musikalske Omraade. Men ogsaa i humoristisk Henseende havde Foreningen mange Medlemmer i sin Midte paa hin Tid, hvilket særlig kom frem ved et muntert Marked, som afholdtes den 15de Febr. 1866.

Efter Centralbestyrelsens Indbydelse deltog For­ eningen envidere i en Koncert i Helsingør den 29de Juli 1866 til Fordel for Holbergs Mindesmærke. Dernæst assisterede Foreningen efter Opfordring af Norke Forening , ligeledes sammen med de s. kjbh. Sangf. i et Marked i Kongens Have den 26de og 27de Aug. 1866, til Fordel for Brandlidte i Drammen samt i September 1866 ved Musikforeningens Festivitet i Tivoli. Ved Generalforsamlingen den 11te Jan . 1866 blev efter Forslag af H. F. B ang vedtaget, at: »Ikke-Malere «., som kunne synge »primo Tenor«, kunne optages i For­ eningen uden at betale Kontingent. I særegne Tilfælde kunne de øvrige Stemmer forøges paa lignende Maade. Dog tilføjes, at »Ikke Malere«, som assisterede For­ eningen, ikke have Stemmeret i Foreningens Anlig­ gender. Dette Tilfælde var dog af forbigaaende Natur, og Maler-Sangforeningens Kor har igjennem de forløbne 50 Aar (paa ganske enkelte Undtagelser nær) udeluk­ kende bestaaet af Malere. Ved Foreningens 20 Aars Stiftelsesfest rite Septbr. 1866 modtog man Lykønskningskrivelser fra Foreningens Stifter, Malerm. BiscHOKF(Næstved)samt fra en af Medstif­ terne Malermester, Kaptajn J acobsen fra Birkerød, end­ videre fra Malermester G e js l e r sen. Nævnte Malermester Kapt. J acobsen maa særlig mindes som en af de fortrinligste Talere fra Forenin­ gens første Periode, hvilken gode Egenskaber flere af Foreningens ældste Medlemmer vare i Besiddelse af. Blandt andre skal fremhæves C lem ent , A. A. K nudsen , H. C. M ø ller , D inesen , V. C lemmensen og C i - ir . R asmus ­ sen . Senere fremstod paa dette, saavel som paa andre Omraader, værdige Efterfølgere af hine med gode Tale­ gaver begavede Mænd.

21

C lement var bl. a. Centralbestyrelsens første For­ mand, hvilket Hverv A. A. K nudsen ogsaa beklædte før S ev erin J en sen , som foran er nævnt. A. A. K nud ­ sen var iøvrigt en ualmindelig begavet Mand; han nævnes af sine Samtidige ogsaa som en dygtig Illu­ strator og som en særdeles fin Poet; de ældste Sange, som fremkom indenforMaler-Sangforeningens egen Kreds, skyldes ham, og senere H. C. M øller — og efter dem fremstod, men paa et senere Tidspunkt, T h . E sben sen , G . E . F ogelberg og M. P. S vend sen . Disse tre sidstnævnte, som endnu leve, have ind­ lagt sig store Fortjenester for alt det, de have skrevet for Maler-Sangforeningen gjennem en meget lang Aar- rsekke. T h . E sbensen udgav endog sammen med C h r . R asmussen et humoristisk Blad, hvis Titel var »Poetisk Smadskebøtte«, som desværre kun udkom i 3 Nr. og maatte ophøre af Man­ gel paa tilstrækkelige Abonnenter, hvilket den Gang be­ klagedes meget af dem, som havde tegnet Abonnement, men . Ideen er i indeværende Aar i8 g 6 optaget af T h . E sbensens Sønner A lfred og C h r . E sben sen , som med Talent følge i Faderens Fodspor og paa humoristisk Maade skildrer Malernes Færd hjemme og ude. T h . E sbensens Sange have meget poetisk Værd, og han be­ handlede med Lethed saavel humoristiske som alvorlige Emner. G . E. F ogelberg , stammende fra Bellmanns Fædre­ land, var og er flagrende og lystig som hin, hans Sange bærer Præg af megen Kjærlighed til Sang, Poesi og alt dermed beslægtet; han hari Løbet af 3^. Aar skrevet et stort Antal af Viser, Prologer og Komedier, som altid har glædet hans Venner og Samtidige. En varm og hjærtelig Tak maa Maler-Sangforenin­ gen bringe til disse Mænd ved sin halvhundrede Aars Fest, deres Sange, humoristiske som alvorlige, have bi-

22

draget mægtigt til den gode Tone og det faste Sammen­ hold, som stedse har været til Stede blandt Maler-Sangfor­ eningens Medlemmer. I Januar Maaned iS 6 j slagtede man en Sparegris, hvori man Tid efter anden havde nedlagt »extraordinære Indtægter«, forat man af dens Indhold kunde afholde et Pølsegilde, hvor det gik muntert til som altid ved den Slags Gil­ der, hvoraf Sangforeningen i Tidernes Løb har holdt flere, men Pølsegildet af 1867 er det første, som nævnes i Protokollerne. Atter kaldte Centralbestyrelsen for d. s. kjbh. Sangf. paa sine Sangere, og denne Gang i Anledning af Afsyngelsen a f en Kantate ved Drs. Maj. Kong Christian IX. og Dronning Louises Sølvbryllupsfest (den 16de Maj 1867) og senere ved Festen i Kongens Have til Fordel for Slesvigerne. Hin Sommer enedes man om at indskrænke Sang­ øvelserne til hveranden Torsdag og benytte de mellem­ liggende Mødeaftener til Sammenkomster i det Frie, og blandt andre Steder samledes man en Sommeraften i 1867 nede ved Havnen, hvor en Sejltur foreioges Hav­ nen rundt , en ganske god Idé, som vandt Medlemmer­ nes Bifald. Atter foretoges Forandring af Lokale, idet man sidst i Oktober 1867 flyttede til et nyt Lokale paa Amagertorv hos Lund, hvor der i Løbet af Vinteren af­ holdtes et Herre-Karneval, som benævnedes: »Fastelavnsgøgl fo r Herrer i Kostume .« I Sommeren 1868 oprandt saa det første store Sangerstævne under Centralstyrelsens Ledelse, idet jyske Sangforeningers Sesøg i Kjøbeiihavn fandt Sted i Juni

23

dette Aar. Dette Sangermøde har senere faaet Benæv­ nelsen iste danske Sangfest, hvori Maler-Sangforeningen deltog med 48 Sangere og 12 passive Medlemmer, 7 Medlemmer meldte sig som Værter, og Foreningen var Vært for 23 Gjæster. Ved denne Lejlighed satte Centralbestyrelsen sig i Spidsen for en Indsamling blandt de deltagende 15 Sangforeninger for at kunne overrække L an zk y en Erindringsgave, bestaaende i en Guld-Halskjæde med Inskription paa Skyderne, og Erindringsmedaillen fra Sangfesten i Guld. Kun 1 Aar havde man Lokale hos Lund paa Amager­ torv, thi allerede den 22de Oktober 1868 se vi Maler- Sangforeningen installeret hos Restauratør T hun , Kon­ gens Nytorv 13, hvilket Lokale man indviede med at holde Generalforsamling, samt med at revidere de af Indbyderne i 1846 forfattede, og den tode April 1856 om­ ændrede Love fo r Maler-Sangforeningen. Aaret 1868 skulde dog ikke sluttes uden et optræk­ kende Uvejr over Foreningen i Form af en Udmeldelse af de samlede kjøbenhavnske Sangforeninger a f iSgcj paa Grund af en Generalforsamlings Beslutning om For­ andring af Lovenes § 1, hvilken Udmeldelse virkelig fandt Sted, men paa Forslag af H. F. B ang indmeldtes Maler-Sangforeningen atter i April 1869 i de s. kjbh. Sangf. af 1859. Saa kom det mindeværdige Aar 1869, som skulde danne Begyndelsen til en hel ny Æra for Maler-Sang­ foreningen, idet man nemlig i dette Aar begyndte den Række af Karnevaler, som bragte Foreningens Navn saa megen Anerkendelse paa Dekorationsmaleriets Omraade.

24

C h ristian R a smu ssen blev nemlig Foreningens For­ mand, og han blev samtidig Skaberen af saa meget Nyt paa mange Omraader, hvori han bistodes af flinke unge Kræfter blandt Foreningens Medlem­ mer. Der foranstaltedes Oplæsning og Foredrag af Foreningens egne Medlemmer, af hvilke med særlig Anerkjendelse maa nævnes daværende Direktør for de forenede Malermestres Farvemølle H. C. M ø llers Fore­ drag om Farvernes kemiske Sammensætning. Nytaarsmøderne bleve gjorte interessante ved Udstilling af Illustrationer over nogle for Lejligheden skrevne Tekster, men særlig ved Karnevalet den 14de Marts iS'6p, som var betitlet en Nat i Elverhoj, som afholdtes i Madam V incents Lokale paa Kongens Nytorv 21 (nuværende Severin og Andreas Jensens Ejendom), var han den ledende Kraft. Arrangementet blev omtaltrosende i flere af Hoved­ stadens Blade. Ved en paafølgende Auktion solgtes Salens Deko­ ration til Hr. Musikdirektør B alduin D ah l for 40 Rigs­ daler. Billedgalleriet indbragte 60 Rigsdaler. Dekorationerne vare malede af D inesen , W ørm er , H. F. S vendsen , C a r l C. B erg og A arhu s , E c k a r d t , V ictor H an sen , K y h l , BI. F. B ang og N. P. R asmu ssen .

Ved Højtidelighederne i Anledning af Drs. kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kron­ prinsesse Louises Indtog i Kjøbcnhavn den iste Aug. i86g, efter Formælingen, deltog Maler- Sangforeningen under Centralbestyrelsen, saavel ved

25

Ankomsten som ved den af Kommunen arangerede Fest i Kongens Have. I Løbet af Sommeren foretog man flere Ture til Frederiksberg Have , de senere saa populære Frederiksberg-Ture, ,som i mange Aar vare meget tiltrækkende for Foreningens Medlemmer. Disse Ture sluttedes enten hos G ro n e - m ann i Bianco Lunos Allé, eller hos G iessem a n n i Gimle, i den første T id ; senere med en lille Dans, enten hos B o ldt eller S l e t t in g i Allégade. Efter Opfordring af vde danske Vaabenbrødre « assi­ sterede Maler-Sangf. under Centralbestyrelsen ved »Afsløring af en Mindestøtte over faldne Krigere« i Oktober 1869, samt medvirkede efter Opfordring af en Komite i en Koncert pax Hoftheatret til Fordel for 5 forældreløse Børn efter Oversergent H am m e lev af Livgarden. Paa dette Tidspunkt fremkom fra Sangforeningerne »Odeon«, »Arion«, »Dania«, Hortulania«, »Gugoriana«, »Det gode Minde« og Tømrer-Sangforeningen, Forslag til Maler-Sangf.: »om at udmelde sig af Centralbesty­ relsen for de s. kjbh. Sangf. for i Forening at danne et nyt Central-Samfund«, en Plan, som dog ikke vandt Maler-Sangf. Bifald og ved S e v e r in J e n sen s Mægling bi­ lagdes. Denne Sag førte atter til et nærmere Bekjendt- skab mellem »Odeon« og Maler-Sangf., idet disse 2 Foreninger, som da havde fælles Dirigent ( L a n z k y ), gjen- sidig gjæstede hinanden i Slutningen af Aaret 1869, ligesom det førte til, at man fra nu af paabegyndte den Udveksling af Koncertbilletter, som siden har fundet Sted mellem Maler-Sangf. og Be­ styrelserne for »Odeon«, »5te Juni«, »Arion«, »Ydun« Tømrer-Sangforeningen, hvilken Udveksling har været fortsat siden.

26

Som noget Nyt fra samme Aar kan noteres, at en Arbejds-Anvisnings-Protokol for d’Hrr. Mestre og Svende i Foreningen indrettedes, ligesom et Medlem af Besty­ relsen besørgede det fornødne ved Anvisningen. Efter den Lykke, Karnevalet af 1869 havde gjort hos Deltagerne, mente man Aaret efter at burde arrangere et lignende, og saaledes kunde man atter den 13de Marts 18JO indbyde til Karneval, som afholdtes i V incen t ’ Lokale paa Gammelholm, og denne Gang fik Navnet: Muhameds Paradis. Orkester-Nischen og Bagtæppe-Dekorationen til dette Karneval maledes af W ørmer , Salens Dekoration lededes af D inesen og B ang , Trappegangens Udsmyk­ ning udførtes af H. F. S vendsen . Tilstrømningen til dette Karneval var saa stor, at man maatte indrømme et langt større Antal Besøgende Adgang end først bestemt; Pressens rosende Omtale bragte dets Ry saa vidt omkring, at man besluttede sig til at udstille Karnevals-Dekorationerne, hvis Ind­ tægt blev anvendt i velgjørende Øjemed indenfor Faget. Trappe- og Sals-Dekorationerne fra dette Karneval solgtes til Værten, Hr. V incent , for 57 Rigsdaler, medens Billed-Galleriet fra samme Karneval udlaantes til en Komite for Afholdelse af et Karneval til Fordel for Bræstrups Stiftelse. Blandt de Underholdninger, som man fra dette Tidspunkt husker bedst, er nu afdøde Skuespiller Spiers's Fremstilling a f den dyriske Magnetisme , og hans Eks­ perimenter paa dette Omraade gave Anledning til mange morsomme Episoder, som endnu erindres med For­ nøjelse. Ved Mindefesten for Thorvaldsen deltog Foreningen, og ved tilfældige Omstændigheder i Processionen fik Formanden Lejlighed til at anmode

27

Digteren H. C. A n d er sen om at vise Foreningen den Ære at nedlægge dens Krans paa Thorvaldsens Grav, hvilket beredvillig opfyldtes. Den iste November 1870 fratraadte L a n z k y sin Virksomhed som Foreningens Dirigent, en Virksomhed, som havde været rig paa Daad og Kraft fra L a n z k y s Side, og som kun afbrødes, fordi L. ved sin Stilling som kgl. Kapelmusikus ikke kunde give Møde til bestemt Tid, men Maler-Sangf. havde i de 11 Aar, han var dens Dirigent, lært at skatte ham som den dygtige og fine Musiker han var. Han efterfulgtes af Organist V iggo K a l h a u g e , der var bekjendt som en dygtig, ung Komponist, og blev anbefalet af d’Hrr. kgl. Kammermusicus H an sen og Prof. H a r tm a n n . K a l h a u g e valgtes til Dirigent den io^c No­ vember i8yo. Dette Valg viste sig at være heldigt for Maler- Sangf.; K a l h a u g e s Virksomhed som Dirigent kom til at strække sig over et Tidsrum af 20 Aar, og man var med Hensyn til Valg af Dirigent heldigere end med Valg af Lokale, som stedse skiftede. I Sommeren 1871 flyttede man ud i Vesterbro’s Passage til Glacisholm; her forblev man dog kun til Nytaar 1872, da man atter flyttede tilbage til T h un , i et Lokale, han havde lejet paa Garnisons-Pladsen. Nu begyndte man at forberede Festlighederne, som skulle finde Sted i Anledning af Maler-Sangforeningens 25-aarige Bestaaen. Ved Generalforsamlingen den 5te Oktober 1871 valgte man Fabrikant og Malermester E. M e y e r til Formand, som straks ved sin Tiltrædelse, i Forening med den øvrige Bestyrelse samt Dirigenten, paabe­ gyndte Arrangementet vedrørende Festen. Bestyrelsen tilkaldte desuden d’Hrr. W ø rm e r , V icto r H a n sen , H. F. B a n g , K y h l , H u tzen og D in esen som Medhjælpere

28

paa Dekorationens Omraade, samt d’Hrr. A. A. K nu d sen , G. E . F o g e l b e r g og Tu. E sb e n se n , hvis Medvirkning ønskedes med Hensyn til Forfattelse af Sange til Festen. Dekorationerne til Festen, som afholdtes den 2den Februar 1872, blev malet efter en af W ø rm er udkastet Skitse. W ø rm er malede selv de 14 store Figurer i Felterne paa Salens 2 Sidevægge, forestillende Sangens, Musikens og Glædens Personifikationer i den nordiske og den græsk-romerske Gudelære, samt Personer, der staa i Forbindelse med Tonekunsten fra nordiske og græsk-romerske Sagn, musikalske Personligheder fra tidligere og nyere Tid, F a r in e l l i , B e llm a n n , C h r is t in a N ilsso n , A d e lin a P a t t i o. s. v., medens ovennævnte Medlemmer i Forening med 6 yngre særlig begavede Medlemmer udførte alt det øvrige vedrørende Dekorationen. Skaberen af denne festlige Dekoration, W ø rm e r , var en meget talentfuld Maler, som stod ualmindelig højt over sine Standsfæller i kunstnerisk Henseende; han var en Pryd for sin Stand, og skabte sig ved sin fremragende Dygtighed, forenet med et beskedent Væsen, en beundrende Vennekreds blandt Sangforeningens Med­ lemmer. Til Festen var indbudt følgende Æres-Gjæster: Stifteren H. B is c h o f f , Æresmedlem T e r k e l J e n s e n , Digterne d’Hrr. C a r l P loug og C a r l A n d e r se n , Kom­ ponisterne d’Hrr. B e r g g r e n , H e y s e og G a d e . De tid­ ligere Dirigenter C. J. H a n se n , H ild e b r a n d t og L a n z k y samt d’Hrr. Redaktører af Hovedstadspressen. Festen indlededes med en smuk Koncert, væsentlig bestaaende af nordiske Sangkompositioner under Ledelse af V. K a l h a u g e , hvorefter fulgte forskjellige Sang- Solonummere, Foredrag paa Piano, Violoncel m. m. Koncerten sluttede med en til Festen af Dirigenten

29

komponeret Kantate, der hilsedes med Bifald, hvorefter der afholdtes et Festmaaltid paa 242 Kuverts, foruden de Indbudne, ved hvilken Sang og Taler vekslede, og derefter fortsattes Festen med Bal. Saaledes fejrede man Maler-Sangforeningens 25- Aars Stiftelsesfest paa en i alle Henseender værdig og festlig Maade, Foreningen til Ære, dens Medlemmer til Glæde, og endnu efter atter henrundne 25 Aar staar denne Fest i Deltagernes Erindring som en af de skjønneste Fester, man har fejret.

30

ER oprandt nu en lykkelig Tid for Maler- Sangf., de gode økonomiske Vilkaar, som særlig udmærkede 7oerne og Begyndelsen af 8oerne? sporedes ogsaa i Foreningens store

Tilgang af Medlemmer i disse Aar. Værdigt havde man fejret 25-Aars Festen, saavel paa Sangens som paa Fagets Omraade, og med Iver og Lyst toges fat paa det næste Fjerdedels Sekel. Maler-Sangf.s ældre Medlemmer havde i de for­ løbne Aar ledet en god Aand og Tone ind i de da­ værende unge Maleres Kredse, og saa at sige »opdraget« en dygtig »fast Stok«, som nu bleve de Ledende, som skulle føre Foren, videre paa dens fremtidige Bane. Et nyt Karneval skulde startes, og man besluttede til dette at anvende Dekorationerne fra Jubilæums- Festen, kun med den Forandring, at man gav for­ nævnte Figurer Masker for Ansigterne. Karnevalet afholdtes den 17de Marts 1872 og blev altsaa det 3<3ie i Rækken blandt Foreningens Karnevaler. Orkester-Pladsen var omdannet til' en Scene, hvor »Brage«, »Apollo« og »Bakkus« optraadte.

31

Som Dekoration af de til Salen stødende Værelser havde Foren.s mangeaarige dygtige humoristiske Tegner V ictor H ansen malet en Række Illustrationer til en humoristisk ABC. Hans Navn vil paa dette Omraade være i alle Medlemmers taknemmelige Erindring, thi hvad han har tegnet og malet af Karnevals-Indbydelser, Markeds- Aviser, komiske Billed-Gallerier i alle mulige Genrer, er overvældende; han kunde, i sin virksomste Periode, saa at sige »ryste Dekorationerne ud af Ærmerne«. A f større Koncerter under Centralbestyrelsen i 1872 maa nævnes : Assistance ved Industri-Udstillingens højtidelige Aabning 1872 samt ved den derpaa følgende Medaille- Uddeling og senere 2 Gange holdt Foren. Flyttedag i dette Aar, i det man fra »Thun« paa Garnisons-Pladsen flyttede til Nytorv Nr. 8 hos »Kiicker«, men her »sprang Stræn- gene i Massevis« paa det Instrument, Dirigenten skulde benytte, og da Værten erklærede sig uvillig til at af­ hjælpe denne Mangel, flyttede Foren, til N æ rum , St. Kjøbmagergade 52, 1. Sal. Nu havde man faaet Mod paa Karnevalerne, thi allerede den følgende Vinter fik Bestyrelsen Opfordring fra Medlemmerne om at arrangere det 4de Karneval, som afholdtes den 21de Marts 1873, det adskiller sig fra de foregaaende og efterfølgende deri, at det ingen lite l eller Navn erholdt, samt at man undlod at dekorere selve Salen, men kun Orkester- Pladsen omdannedes ved d’Hrr. C a r l C. B erg og H. F. B an g , til Theater, 2 store Sprællemænd vare ophængte paa Salens ene Endevæg for at betegne Festens Karakter. Til Fordel for de ved Stormfloden den 13de November 1872 Skadelidte.

32

Paa Scenen opførtes en lille Farce. Der var udsat Præmier for de tre bedste og kor- rekteste Dragter.

At Glæde ogsaa for Maler-Sangf. Vedkommende har vekslet med Sorg vil ses af efterfølgende. Paa Sangf. 27-aarige Stiftelsesdag, den 1 ite Sep­ tember 1873, berøvedes den en af sine bedste Støtter, idet dens daværende Formand, Voksdugsfabrikant J. E. M e y e r , døde paa denne Dag i sit 7 2 J e Aar. Som Medlem af Foren, fra dens Stiftelse havde han stedse bevaret en varm og levende Interesse for den, som ikke kjølnedes med Aarene, hvilket tydeligst gav sig tilkjende ved den Nidkjærhed, hvormed han trods sin høje Alder omfattede sin Stilling som Formand. For 1873’s Vedkommende kan endnu anføres, at Sangf. var nærværende paa Christianborg Slotsplads ved Afsløringen af Kong Frederik den VII.s Rytterstatue samt assisterede efter Anmodning af Komiteen for Plejeforeningen paa Frederiksberg ved en Bazar paa den kgl. Skydebane den 7de, 8de og gde December. V. E. G e js l e r blev nu Foren. s Formand, og under hans Førelse deltog Sangf. i den 2den danske Sangfest, som afholdtes i Aarhus 1874, og hvor Maler-Sangf. deltog med 18 Sangere, ligesom man deltog efter Op­ fordring af Centralbestyrelsen i Afholdelsen af to Kon­ certer i Kjøbenhavn til Fordel for det kgl. Theaters kunstneriske Udsmykning. Men hvad der særlig vil erindres fra denne Periode, var, at man fremkom med Tanken om at optage Damer

30

i Foren.s Sangkor efter Forslag af H. F. B ang . Sagen drøftedes paa flere Generalforsamlinger, men endte dog med at blive forkastet ved en saadan den 3ote Juni 1875 med overvejende Majoritet. Til Sangf. »Odeon« og »Arion« sendte Maler- Sangf. Lykønsknings-Skrivelser paa deres 25-aarige Stiftelsesdag. Det gode Ry, Sangf. havde erhvervet ved de alt afholdte 4 Karnevaler, tillod ikke dens Medlemmer at slaa sig til Ro, og der opstod Lyst til at prøve paany at udsmykke T ran tels Lokale (som det den Gang hed) paa en til Karneval passende Maade. Og saaledes holdtes i Aarene 1875 og 1876, under C a r l C. B e r g ’ s Ledelse som Formand, det 5te og 6t0 Karneval. Selvfølgelig afholdtes desuden de sædvanlige Koncerter, Jule- og Fastelavnsfester og Skovture, lige saa godt i disse Aar som før og senere; men Karne- val’erne vare Aarenes Begivenheder paa hin Tid, og ere det, hvortil Erindringerne bedst knyttes fra disse Aar. Karnevalet den 17de Marts 1875 fik Navnet Et Besøg hos Prins Karneval og udførtes hovedsagelig efter Tegning af T h . E sben sen , flinkt assisteret af d’Hrr. K y h l , N. P. R asmussen og L apuchoff , som alle havde givet Tegninger til de be­ nyttede Dekorationer. Der var 530 Deltagere i dette Karneval, og som en lille Erindring og Opmuntring tilstilledes der de 4 Herrer, som havde givet Ideen til det, hver en Præmie, hvilket senere er vedblevet at være Sædvane. Ikke mindre vellykket var Karnevalet det følgende Aar, som afholdtes den 15de Marts 1876, dets Titel var 9 Timer i Ægypten. Skaberne af denne i ægyptisk Stil holdte ypperlige Dekoration vare de den Gang unge Malere E. J. G øtke og N . P. R asmu ssen , hvis Arbejde i de fra den Tid 34

opbevarede Blades Referater skildres som et lille Mester­ værk af Dekorations-Arbejde. Fra disse to Karnevals-Fester vil ogsaa med For­ nøjelse erindres »den mageløse mekaniske Syngema- skine«, som ved dens første Forevisning gik istaa midt i en Sang, men senere havde opnaaet en større Grad af Fuldkommenhed. I den sidstanførte Fest var 432 Deltagere og til den paafølgende Koncert 460 Tilhørere. Begge Karnevaler med tilhørende Koncerter gave et Overskud af 1133 Kr. 13 Øre. Det var en Eventyrs Tid for Sangf., de unge Ma­ lere saa deres livligste Fantasier blive til Virkelighed under deres flittige Hænder, de prøvede deres Kræfter paa Opgaver, som de ikke kunde faa Lejlighed til i den daglige Virksomhed, men netop derved satte disse Fester gode Frugter. Det, som her til Spøg og Skjæmt blev prøvet, blev senere øvet for Alvor, og der kan med Sandhed peges paa det Faktum, at blandt Hoved­ stadens dygtige Dekorationsmalere have flere tjent deres »første Sporer« paa dette Omraade i Maler- Sangforeningen. M.-S. har sjælden svigtet, naar Centralbest. for d. s. k. S. opfordrede til at give Møde, saaledes var den ogsaa nærværende i Frue Kirke ved Eventyrdigteren H. C. Andersens Jordefærd i Aug 1875, samt selvfølgelig ved Forstander for teknisk Skole Krigsraad Lassenius Kramps Begravelse i Novbr. 1876. Men foruden alle disse Assistancer under Central­ best. har M.-S.’s Kor ved mange Lejligheder, hvor den ved at arrangere Koncerter har kunnet række syge eller trængende Kolleger en hjælpende Haand, udrettet meget godt. Af saadanne Koncerter kan eksempelvis nævnes 35

en Koncert i »GI. Frimurerloges Sal« i 1855, som gav et Overskud af 71 Rdl. 5 Mk. 4 Sk., endvidere lod man efter en Koncert i 1863 Halvdelen af Overskudet anvende til at give 2 Medlemmer Fri­ pladser i Laugets Malerskole, samt ved den 3die Oktober 1876 at arrangere en Kon­ cert til Fordel for 2 nedstyrtede Maleres efterladte Familier, som gav et Overskud af 315 Kr., og ved mange andre lignende Lejligheder har det gode kammeratlige'Sinde- lag været tilstede i rigt Maal; men det synligste Tegn paa Foreningens Virksomhed i denne Henseende er det af Maler-Sangforeningen stiftede Legat , stort 300 Kr., skjænket 1875 »til Malernes Understøttelsesfonds Ejen­ dom i Slotsgade«, hvilket Legat lagde Grunden til en Række Legater til samme Formaal, af hvilke her bør nævnes Maler-Sangforeningens Dobbeltkvartets Legat , 240 Kr. Denne sidste, hvis Tilstedeværelse i dens nuværende Form skriver sig fra 2den S e p t emb e r 1 87 6 , har virket til saa megen Glæde og Gavn for M.-S., at den fortjener en særlig Omtale. Den bestod a f d’Hrr. W. R usch , V. B endroth , P. B f . r g , F. H. C a r l e , F ogelberg var den, som ledede Kvartettens Øvelser, og det Repertoire, hvor Kvartetten naaede højst i Fuld­ kommenhed, var særlig B ellmanns Sange. Dens Sær­ præg var fin Nuancering, forenet med omhyggelig Ind­ studering, og utallige ere de Gange, at denne Kvartet har begejstret Tilhørerne, saavel ved M.-S.s som ved Kvartettens egne Koncerter, og, at det altid fra dens Stif- G. E. F o g elberg , C. S ørensen , C. V. N ielsen og C. J acobsen .

36