DetKongeligeHofTheater

— 13 — stillinger, deriblandt »Misantroplien« og »Tartuffe«, men den mest yndede af alle Yoltaires Tragedier, »Zaire«, reserverede Kongen sig for sin egen Mund. Thi i Sultan Orosmans Rolle vilde han imponere sine Omgivelser med Egenskaber, som han ingenlunde ejede i Livet, saasom Mandsmod, Retfærdighedsfølelse, Højsind. Ad denne blinde Gade vilde han frem paa sin tænkte Vej mod Fuldkommenheden. Omgivet af en Kreds af Adelige, hvoriblandt var Lykkejægeren Enevold Brandt, optraadte Kongen den 26. Januar 1768 som Sultan Orosman paa Hoftheatret. Digteren Klopstock var blandt Tilskuerne ved hin enestaaende Begivenhed i vor Theaterhistorie. Han fortæller i et Brev, at han havde Plads i Amfithea- tret, »hvor Etatsraaderne vare de sidste«, men om Til­ skuernes Stemning er han desværre tavs. Dog vilde han sige til Kongen, at selv om han spillede smukt, maatte han dog hellere ikke spille. Imidlertid fortæller senere Breve intet om, hvorvidt han fik givet Kongen denne tvivlsomme Ros; det er ikke sandsynligt. Men Hoffets Lykkejægere følte det som Dagens Parole at udsprede hans Ry som Acteur. Da Grev Holck indbildte ham, at Kabinetssekretær Reverdil ansaa sig selv for at være en bedre Skuespiller end sin Herre, lod han straks den fortjenstfulde Mand »gøre Springet«. Inden Døgnet var til Ende, skulde han være ude af Byen. Ordren leder, selv om den er i mindre Format, Tanken hen paa Kejser Nero, der lod en Skuespiller dræbe, fordi Folket tiljub­ lede ham Bifald ved Kejserens Side. Christian den Syven­ des Fremstilling af Sultan Orosman blev kaldt »mesterlig«, og det blev i Historien hans tragikomiske Lod kun at høste Ros for denne for en Enevoldsherre unægtelig noget begrænsede Gerning.